23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Konference hos Wavin sætter fokus på fremtidens regnvandsudfordringer

Hvordan håndterer vi de massive mængder regn, vi skal leve med i fremtiden i Danmark? Det var temaet, da mere end 120 fagfolk deltog i Wavins konference om regnvandshåndtering.

Det var tredje gang, at Wavin afholdte konferencen Wavin Water Solution Day, og igen i år var alle 120 pladser optaget. Virksomheder, rådgivere og beslutningstagere fra hele landet deltog for at høre en række eksperter give deres bud på, hvordan vi håndterer de store mængder regnvand nu og i fremtiden.

Dagens første taler var Wavins adm. direktør, Per Dollerup Mikkelsen, der understregede, hvor vigtigt det er, at alle aktører arbejder sammen, når kommunernes klimatilpasningsplaner skal føres ud i livet.

”Hos Wavin vil vi gerne stille viden og produkter til rådighed, således at vi i Danmark får de mest optimale løsninger til håndtering af regnvand. Og vi håber, at afholdelsen af Wavin Water Solution Day netop kan være med til at skabe dialog og vidensudveksling.”

Dagens indlæg viste, at der er flere indgangsvinkler til emnet, og at der er fokus på mange forskellige områder.

Miljøministeriet har netop lanceret en hydrologisk højdemodel, der kan bruges til at beregne, hvor vandet løber hen ved skybrud og stormflod. Og meget apropos denne nye højdemodel havde Morten Rungø fra DHI et indlæg om de forskellige metoder, som anvendes ved kortlægning af oversvømmelser, og om hvordan risikokort kan bruges som prioriteringsværktøj.

Rådgivende ingeniør og hydraulikekspert Birgit Krogh Paludan talte i sit oplæg om vigtigheden af at tænke i helhedsløsninger til at afhjælpe regn- og spildevandsproblemer. Birgit Krogh Paludan fortalte, at lokal afledning af regnvand (LAR) er en del af løsningen, men at der også skal fælles systemer og alternative løsninger til for at kunne håndtere fremtidens klimaudfordringer.

Derudover var der også indlæg fra ingeniør Vicky Madsen om borgerinddragelse i planlægning af rekreative områder i Låsby. Og Jes Clauson-Kaas fortalte om effekten af faskiner i private haver under skybrud.

Arrangementet fandt sted i Wavin Solution Center, og i løbet af dagen havde deltagerne derfor mulighed for at afprøve Wavins systemer inden for regn-, drikke- og spildevand.

Wavin Denmark A/S
Wavinvej 1
8450 Hammel
Favrskov Kommune
Danmark
CVR nummer: DK41895128

Send til en kollega

0.047