23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny tysk regering ændrer vilkårene for vindmølleejere

De to tyske regeringspartnere, CDU/CSU og SPD, har nu fået en endelig koalitionsaftale på plads, hvori betingelserne for den nye reform af lovgivningen for vedvarende energi (Erneuerbare Energien Gesetz – EEG) er beskrevet.

Overordnet set tilstræber den nye koalition, at vedvarende energi i Tyskland skal kunne overleve uden nogen form for støtteordninger i fremtiden, hvilket kommer til at få betydning for både onshore- og offshore-vindparker.

For onshore-vindparker vil der fortsat gælde en fast el-indtægt, dog med en kontinuerlig reducering af støttesatserne. Denne reducering vil især ramme vindparker med gode vindforhold, dvs. vindparker nær de tyske kyster. Derudover vil alle bonusordninger bliver kontrolleret med henblik på, at de skal afskaffes. Det er også blevet besluttet, at forbundslandene skal have mulighed for selv at bestemme mindsteafstanden fra vindmøller til boligbebyggelse. Endvidere vil der for nye vindparker med mere end 5 MW blive indført et forpligtende direkte salg (for nærmere beskrivelse af direkte salg, klik her), og senest fra 2017 skal denne regel gælde for alle vindparkstørrelser. Til sidst er det for onshore-vindparker blevet besluttet, at alle nye anlæg skal kunne fjernstyres fra de direkte leverandører og netoperatørerne.

For offshore-vindparker er der blevet fastlagt et udbygningsmål på 6,5 GW frem til 2020 og frem til 2030 lyder udbygningsmålet på 15 GW. For at opnå udbygningsmålet for 2030 kalkulerer man med en vækst på gennemsnitlig 2 vindparker med en ydeevne på hver især 400 MW per år. Dertil har koalitionspartnerne besluttet at sikre forestående investeringer ved at forlænge den såkaldte ”Stauchungsmodell” frem til d. 31. december 2019. ”Stauchungsmodell” sikre offshore vindmølleejere en fast godtgørelse på 19 ct/kWh i de første 8 år af vindmøllens levetid.

Det endelige lovforslag skal forlægge senest i foråret 2014 og skal vedtages i løbet af sommeren 2014. Indtil videre formodes det, at lovforslaget træder i kraft fra 01.01.15. De nye regler kommer ikke til at gælde for nuværende vindmølleanlæg, dvs. anlæg som er sat i drift før 01.01.2015, samt vindmølleanlæg som på tidspunktet 01.01.2015 er avanceret i planlægningsfasen og vil derfor fortsat modtage igangværende bonusordninger.

Kontakt gerne Kim Madsen på +45 46 33 70 10 eller på kim@momentum-gruppen.com.

Besøg Momentum Gruppen A/S' hjemmeside ved at klikke her.

Momentum Energy Group A/S
Københavnsvej 81
4000 Roskilde
Roskilde Kommune
Danmark
CVR nummer: DK41482710

Kontaktperson

EB
Eva Buchwald
Assisterer indenfor markedsføring
+45 46337049 eva@momentum-gruppen.com

Send til en kollega

0.048