23948sdkhjf
Del siden
Annonce

egetæpper verdens første tæppeproducent med CSR-certificering.

Som den første tæppeproducent i verden har egetæpper netop modtaget CSR-certifikatet DS49001 som bevis på, at virksomheden opfylder omfattende, internationale krav på CSR-området.

Hos egetæpper er de ikke i tvivl om, hvorfor det er vigtigt at arbejde strategisk med CSR.

- CSR handler jo ikke bare om, at tingene skal se godt ud på papiret. Det handler om at tænke på morgendagen og klodens ressourcer. Det handler om mennesker og etik. Det handler om de store spørgsmål – og om de små. Når alle virksomheder begynder at tænke på den måde, så rykker det ved tingene. Og her vil vi gerne være med til at gå forrest, siger egetæppers administrerende direktør Svend Aage Færch Nielsen.

Certificeringen sker som et led i egetæppers ambitiøse målsætning om at blive den førende tæppeproducent inden for CSR.

Ikke bare tomme balkonerklæringer
Det er første gang Bureau Veritas gennemfører audit i DS49001. Lead Auditor Stine Josefsen, der har gennemført auditen hos egetæpper fremhæver, at virksomhedens pragmatiske tilgang til CSR-arbejdet er imponerende.

- egetæpper har formået at omsætte det komplekse stof i DS49001 til handling, der passer til virksomheden og virksomhedens ansatte. Samtidig har egetæpper gjort et fantastisk flot implementeringsarbejde, som har forankret CSR-indsatsen i alle led i organisationen og ikke kun i CSR-afdelingen, siger hun og understreger, at certificeringen bliver fulgt op med både interne og eksterne audit. Det sikrer, at det gode arbejde fortsætter.

Papir på ansvarligheden
- Vi har ønsket at blive certificeret i DS49001 for at sikre, at vi hele tiden holder os selv på rette spor. Standarden sikrer, at vi ikke mister fokus fra væsentlige områder, og at vi hele tiden arbejder på at blive bedre. For os er CSR ikke bare filantropi, som vi klarer på sidelinjen. CSR er en del af vores kerneforretning og vores værdisæt, siger Svend Aage Færch Nielsen.

Arbejdet med social ansvarlighed er dog ikke nyt hos egetæpper. De første miljømæssige aktiviteter blev registreret under oliekrisen i 1970’erne.

- Allerede på et tidligt tidspunkt valgte egetæpper åbent at synliggøre sin systematiske indsats inden for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø ved at lade en ekstern certificeringsvirksomhed gennemgå virksomheden fra a-z. Hos Bureau Veritas har vi igennem flere år haft fornøjelsen af at opleve virksomheden dedikerede indsats. Det er med stor glæde, at vi også denne gang kan konstatere, at virksomheden lever op til – og på nogle områder også overgår kravene i standarden. egetæpper kan med rette være stolt af sin indsats som pionervirksomhed. Virksomheden er et lysende eksempel for andre virksomheden – langt ud over sin egen branche, siger Country Chief Executive Jacob Færgemand fra Bureau Veritas.

Hos egetæpper er målet at stå i spidsen for tæppebranchen. Fordi det betaler sig.

- Når vi gør tingene rigtigt på egetæpper, bidrager vi både til en mere bæredygtig verden og gør det samtidig nemmere at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Begge dele er vigtige parametre for vores overlevelse på markedet i dag, understreger Svend Aage Færch Nielsen. - Samtidig oplever vi, at kunderne i langt højere grad efterspørger virksomheder, der opfører sig ansvarligt – og det gør vi hos egetæpper. DS49001 er beviset på, at vi har styr på vores CSR-arbejde. Det er vi stolte af, siger Svend Aage Færch Nielsen.

Bureau Veritas
Oldenborggade 25-31, 7000 Fredericia
Vesterbrogade 149, 1620 København V
Bavnehøjvej 5, 1. sal, 6700 Esbjerg
7000 Fredericia
Fredericia Kommune
Danmark

Kontaktperson

Tomas Riegels-Jørgensen
Sales Manager & Business Developer Sustainability
tomas.jorgensen@dk.bureauveritas.com

Send til en kollega

0.031