23948sdkhjf
Del siden
Annonce

INDUSTRIVARME udvider forretningen

INDUSTRIVARME og Hollensen Energy smelter nu sammen og bliver til ét selskab under INDUSTRIVARME A/S.

I januar 2013 overtog og videreførte INDUSTRIVARME en del af aktiviteterne i Hollensen Energy. Fra februar 2014 er der gennemført en fusion af de to selskaber, og INDUSTRIVARME skærper dermed sin position som leverandør på markedet.

Medarbejderstaben er udvidet med seks erfarne medarbejdere fra det tidligere Hollensen Energy. Tilgangen af de nye medarbejdere medfører en yderligere forstærkning af INDUSTRIVARMEs kompetenceområder indenfor design, levering og service af energianlæg. Medarbejderne har stadig til huse på Nygade 111 i Ikast. Den samlede medarbejderstab i INDUSTRIVARME A/S tæller nu knap 50 ansatte, og omsætningen har rundet 100 mio.

BYGGER PÅ SOLIDE VÆRDIER
Den troværdige og pålidelige kundehåndtering er opbygget gennem mange år i både INDUSTRIVARME og det tidligere Hollensen Energy. Dertil kommer, at INDUSTRIVARME er en moderne virksomhed, som er med til at sætte og højne standarden inden for energianlæg til det industrielle marked og forsyningsvirksomheder, herunder bl.a. fjern- og kraftvarmeværker, gartnerier og industrivirksomheder. INDUSTRIVARME er med integrationen af Hollensen Energy nu også en yderst kompetent aktør på markedet for store solfangeranlæg, ligesom levering af varmepumpeløsninger er på programmet.

Administrerende direktør i INDUSTRIVARME, Allan S. Jakobsen, er yderst tilfreds med fusionen, idet han ser en god harmoni mellem de to virksomheders værdisæt, samt at de bygger på de samme positive og stabile grundprincipper:

Vi har kendt Hollensen Energy i mange år og har altid haft stor beundring for deres høje faglige niveau. Købet af aktiverne i 2013 passede perfekt ind i vores strategi. INDUSTRIVARME er en solid og innovativ virksomhed, som kunderne har tillid til, og en aftale er altid en aftale. Derfor er det også med stor tilfredshed, at vi kan smelte Hollensen Energy sammen med INDUSTRIVARME, idet jeg genkender vores egne sunde holdninger og konstruktive tilgang til tingene blandt vores nye medarbejdere, som alle besidder den gode gamle ånd, fra da Hollensen Energy blev grundlagt.

FÆLLES PROJEKTER
INDUSTRIVARME og Hollensen Energy har allerede gennemført flere projekter sammen. Foreløbig er der leveret flere store komplette solfangeranlæg, hvoriblandt Ringkøbing Fjernvarmværk i øjeblikket får udbygget sit nuværende anlæg fra 15.000 m2 til 30.000 m². Et andet projekt er Karup Varmeværk, hvor der i 2013 blev leveret og idriftsat et anlæg på godt 8.000 m2. Anlæggene tilpasses det enkelte varmeværk, og der bliver lagt stor vægt på optimal samkøring med det eksisterende produktionsanlæg. Inden for kedelanlæg er der i løbet af 2013 blevet installeret mere end 100 MW.

TEGNINGER OG DOKUMENTATIONER BEVARES
Med overtagelsen af det gamle Hollensen Energy, har INDUSTRIVARME også overtaget alt tegnings- og dokumentationsmateriale for alle Hollensen-anlæg opført siden firmaets grundlæggelse. INDUSTRIVARME er således i stand til at identificere og reproducere enhver original komponent i bestående Hollensen-anlæg.

FOR YDERLIGERE INFORMATION
Allan S. Jakobsen, adm. direktør hos INDUSTRIVARME, tlf. +45 40 30 22 70

Verdo
Agerskellet 7
8920 Randers NV
Randers Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25481968

Send til en kollega

0.046