23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Udrulning af verdens største hurtigladernetværk

Shenzhen BYD Daimler New Technology Co., Ltd. vælger ABB til at levere DC-hurtigladere til nye DENZA elbiler over de næste 6 år.

Zürich, Schweiz, 13. feb. 2014 – ABB, førende inden for power og automationteknologi, har meddelt, at de i dag har indgået en strategisk samarbejdsaftale med Shenzhen BYD Daimler New Technology Co., Ltd. (BDNT) om at levere DC-hurtigladere til DENZA over de næste seks år.

De vægmonterede ladere vil have en række nye funktioner designet med henblik på brugervenlighed og sikkerhed, fx en mobilapp, der giver mulighed for remote monitorering og styring af opladning med mulighed for meddelelse om ændringer i ladestatus. De første leverancer forventes i midten af 2014. Ladeløsningen vil blive solgt gennem DENZA forhandlere sammen med bilen.

Elbiler er en af Kinas syv nye strategiske industrier. ABB og DENZA vil arbejde sammen om at støtte Kinas indsats for at øge bæredygtig transport.
Den kinesiske regering har introduceret en DC-standard - “GBT”-standarden - for at fremme innovation og stimulering af markedet for elbiler. Ladeinfrastrukturen i byerne vil være en vigtig faktor for udbredelse af elbiler. GBT-standarden vil give de kinesiske forbrugere mulighed for nemt at oplade deres biler hjemme eller på offentlige ladestationer. Offentlige DC-hurtigladere forventes at blive opstillet i Kina i den nærmeste fremtid.

“Vi glæder os over at kunne være med til at gøre bytransport mere bæredygtig. Ved at kombinere bilsalg med muligheden for hurtigladning tager DENZA et betydeligt skridt på vej mod at fjerne den vigtigste hindring for potentielle købere af elbiler, sagde Ulrich Spiesshofer, CEO i ABB koncernen. “ABB’s ladeløsninger til elbiler er vokset markant globalt, idet den underliggende teknologi kombinerer vores styrke inden for power electronics, software, service og distribution af energi.”

DENZA elbilen er designet til at kunne køre over 200 km på en opladning, og er blandt de første elbiler med denne kørerækkevidde, der bliver sat til salg på det kinesiske marked. Markedsundersøgelser viser, at forbrugerne ønsker, at bilen kan køre langt, men de forventer også hurtig opladning. DENZA vil om kort tid tilbyde sine kunder muligheden for at oplade hjemme, på arbejde eller på udvalgte offentlige steder.

“DENZA har taget et væsentligt skridt inden for bæredygtig transport på det kinesiske bilmarked. Det var afgørende, at vi havde den rigtige partner til at støtte dette innovative koncept”, sagde Arno Roehringer, Chief Operating Officer, hos BDNT. “ABB er den ideelle teknologipartner for os – og mindst lige så vigtigt – de kan installere og servicere løsningen.”
Det kinesiske marked for elbiler forventes at vokse i de kommende år på grund af teknologi- og markedsinnovationer, den nationale hurtigladerstandard og incitamenter. ABB har siden 2010 arbejdet med pilotprojekter med lokale OEM’er og forsyningsselskaber i Kina. I 2013 begyndte man at opbygge en lokal elbilorganisation, der omfatter F&U, produktion, logistik og service, til at støtte væksten.

Om Shenzen BYD Daimler New Technology Co.
Shenzhen BYD Daimler New Technology Co., Ltd. er et joint venture etableret af BYD Auto, som er førende inden for Kinas elbilindustri, og Daimler AG, som er en af de største producenter af luksusbiler og verdens største producent af kommercielle køretøjer med global rækkevidde. Dette joint venture, som blev etableret i 2010, koncentrerer sig om F&U inden for ny energi til biler, specialiserer sig i at levere miljøvenlige biler af høj kvalitet, der sikre og nemme at bruge. DENZA får verdenspremiere på 2014 Beijing Auto Show.

ABB (www.abb.com) er førende inden for power- og automationteknologier, der giver forsyningsvirksomheder og industrielle kunder mulighed for at effektivisere, samtidig med at de reducerer deres miljøpåvirkning. ABB-koncernen er aktiv i ca. 100 lande og har ca. 150.000 medarbejdere. ABB har en lang række forretningsaktiviteter i Kina, herunder F&U, produktion, salg og service, med 19.000 medarbejdere, 36 lokale virksomheder og et omfattende salgs- og servicenetværk i 90 byer.

For yderligere information kontakt Rasmus Theill på telefon 4359 5923 eller
mail: rasmus.theil@dk.abb.com

ABB A/S
Lautrupvang 8
2750 Ballerup
Ballerup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK31371716

Send til en kollega

0.047