23948sdkhjf
Del siden
Annonce

"Din sikkerhed er i gode hænder"

Interview med Prof. Dr.-Ing. Ulrich Adolph (TÜV NORD) og Jaime Alonso (Pilz) om kvalificeringsprogrammet CMSE® – Certified Machinery Safety Expert

Kursus i CMSE® – Certified Machinery Safety Expert er resultatet af det internationale samarbejde mellem TÜV NORD og Pilz. I interviewet taler Prof. Dr.-Ing. Ulrich Adolph, leder af den teknologiske afdeling hos TÜV NORD CERT GmbH og Jaime Alonso, Technical Director for International Services Group hos Pilz, om de fælles mål og udfordringerne.


Hr. professor Adolph, hvad var grundene til at oprette CMSE-kurset?
Adolph: Emnet maskinsikkerhed har i de senere år gennemgået enorme forandringer. Det gælder både standarder og teknik. Begge områder er blevet betydeligt mere komplekse. For så at sige at kunne være "på den sikre side" har både maskinproducenter og brugere i dag behov for passende faglig viden – og dette gælder globalt. En kvalifikation med en standardiseret certificering på internationalt plan, der dermed giver en producent, som har deltaget i kurset i Brasilien, mulighed for også at bruge sin viden i Italien, er noget helt nyt.


Hr. Alonso, hvad er fordelen for deltagerne?
Alonso: Tidligere fandtes der i branchen ikke noget specifikt kursus i maskinsikkerhed på dette niveau, der havde en uafhængig certificering. De deltagere, der består prøven og får certifikatet som CMSE, anerkendes også som eksperter i maskinsikkerhed. Og virksomhederne får sikkerhed for, at de har en ekspert med den nødvendige viden til at træffe kvalificerede beslutninger i forbindelse med maskinsikkerhed. Denne ekspert er garant for, at maskinparken har den nødvendige sikkerhed. Kort sagt: Med CMSE er emnet maskinsikkerhed i gode hænder i den pågældende organisation. Og eksperten sikrer også den interne vidensudveksling i virksomheden.


Hvorfor er det fornuftigt med et samarbejde mellem TÜV NORD og Pilz?
Adolph: Fordi de to partnere supplerer hinanden utroligt godt med deres solide faglige viden: Vi kan f.eks. bidrage med vores erfaring i forbindelse med certificeringen og ved udformning af denne form for uddannelsesformater. Pilz bidrager til samarbejdet med en enestående viden om standarder.


Alonso: TÜV NORD er et globalt anerkendt varemærke, der står for objektivitet og kvalitet. Det er verdenskendt. Det var meget vigtigt for os at tilbyde et kursus, der ikke kun er produktneutralt, men som også er en uafhængigt certificeret kvalifikation inden for egentlig maskinsikkerhed. Deltagerne kan være sikre på, at begge organisationer stiller maksimale kvalitetskrav for at kunne tilbyde kurset og certifikatet på dette niveau


Hvad er forskellen i forhold til andre kursustilbud om maskinsikkerhed?
Alonso: CMSE-kurset er det første internationale kursuscertifikat på dette niveau inden for maskinsikkerhed. TÜV NORD og Pilz tilbyder alt relevant indhold inden for emnet maskinsikkerhed med en ensartet international standard i et kompakt kursus. Alligevel tager vi hensyn til lokale standarder og regler.


Hvilke udfordringer var der under implementeringen?
Alonso: Det var virkelig en udfordring at tage hensyn til alsidigheden blandt de internationalt gældende standarder og krav. Dertil kommer, at vi skulle udforme indholdet således, at det havde tilstrækkelig teknisk dybde for hvert enkelt land. Ved hjælp af dets fungerende internationale
netværk er Pilz i stand til at tilbyde et sådant kursus i den samme kvalitet over hele verden.


Adolph: Målet er at tilbyde kurset på så mange sprog som muligt, således at krævende indhold også bliver forstået. Når alt kommer til alt, lærer man bedst på sit modersmål. Det kræver dog en vis logistisk planlægning. Den rigtige, dvs. kompetente person, skal være det rigtige sted, altså i det rigtige land, på det rigtige tidspunkt. Her kommer den stærke internationale orientering både Pilz og TÜV NORD til gode.


Kursusprogrammet er i gang. Hvad er de næste trin?
Adolph: Indtil videre har vi gennemført vellykkede kurser i Tyskland, Australien, Østrig, Belgien, Frankrig, Irland, Italien, Storbritannien, Holland og USA. I år følger Kina, Danmark, Korea, Mexico, Polen og Spanien. Der var meget positiv feedback, og det globale CMSE Community vokser måned for måned. Vi er glade for, at vi med vores kvalificering kan bidrage til, at der i fremtiden vil være flere eksperter i maskinsikkerhed over hele verden.


CMSE kurser i Danmark

I Danmark er der i 2014 fastsat to kursusdatoer for afholdelse af CMSE kurset:

5.-8. maj 2014 i Kolding
17.-20. november i Kolding



Yderligere information:

http://cmse.com/da/cmse


Pilz GmbH & Co. KG / Pilz Skandinavien K/S
Pilz har over 1.700 medarbejdere i hele verden. Virksomheden er aktiv på det internationale marked og førende inden for automatiseringsteknologi. Pilz udvikler sig konsekvent til totaludbyder af løsninger til sikkerheds- og styringsteknik inden for dette område. Ud over hovedkvarteret i Tyskland er Pilz repræsenteret på alle kontinenter med 31 datterselskaber og filialer.
Med til produkterne hører sensorteknologi, elektroniske overvågningsmoduler, automatiseringsløsninger med Motion Control, sikkerhedsrelæer, programmerbare styringssystemer samt området betjening og overvågning. Hertil kommer sikre bussystemer, Ethernet-systemer og industrielle, trådløse systemer til industrielle netværk.
Løsningerne fra Pilz anvendes på alle områder inden for maskin- og anlægsbyggeri, herunder også emballerings- og bilindustrien samt inden for brancherne vindenergi, transport og presser. Løsningerne sørger derudover også for, at bagagetransportanlæg i lufthavne kører farefrit, teaterkulisser bevæger sig planmæssigt, og svæve- og rutsjebaner er sikkert undervejs.
Derudover tilbyder Pilz et omfattende program af serviceydelser med alsidige kursustilbud. Med sikkerhedsrådgivning og udvikling stiller Pilz desuden komplet og kompetent service til rådighed.


Om TÜV NORD-gruppen
TÜV NORD-gruppen er med over 10.000 medarbejdere en af verden største tekniske serviceudbydere. De er aktive i 70 lande over hele verden med deres rådgivnings-, service- og testkompetence. Med til forretningsområderne hører industriservice, mobilitet og uddannelse. Med serviceydelser på områderne råstoffer og aerospace har koncernen et unikt særpræg i branchen. Hovedmotto: "Vi gør verden mere sikker".

Pilz Skandinavien K/S
Ellegårdvej 25D
6400 Sønderborg
Sønderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK19704483

Kontaktperson

Mike Milther Uppdal
Marketingkoordinator
+45 74436332 m.uppdal@pilz.dk

Send til en kollega

0.046