23948sdkhjf
Del siden
Annonce

R&D lancerer projektlederuddannelse

R&Ds nye intensive projektlederuddannelse har fokus på at gennemføre tekniske projekter fra start til slut og på at udvikle virksomhedens udviklingskapacitet. Uddannelsen tager afsæt i R&Ds solide erfaringer med gennemførelse af projekter.

R&D tilbyder nu en intensiv projektlederuddannelse specielt designet til tekniske projekter. Uddannelsens formål er at give deltagerne de værktøjer og færdigheder, der skal gøre dem til dygtige projektledere.

Målrettet teknikere og ingeniører
”Vores uddannelse er opbygget med særlig fokus på de udfordringer ingeniører og teknikere oplever i projektarbejde. Vi har målrettet indholdet netop denne målgruppe og inddrager i høj grad vores egne massive kompetencer på området,” siger COO Steen Rosenstand fra R&D

Intensivt forløb
Uddannelsen er planlagt til at kunne gennemføres med kun seks dages undervisning. Hver ”undervisningsdag” afholdes fra kl. 12 dag 1 til kl. 12 dag 2, så deltagerne ikke skal være fraværende hele dage fra deres arbejdsplads. ”Vi ved fra vores egen virksomhed, at det er svært at trække medarbejdere ud af dagligdagen. Derfor har vi valgt at gøre forløbet yderst intensivt og meget effektivt,” siger Steen Rosenstand.

Erfaren underviser
Forløbet varetages af Jacob Jacobsen, som både er en erfaren civilingeniør og underviser. Uddannelsen tager afsæt i R&D’s erfaring med produktudvikling, projektledelse og implementering af nye produkter. Projektlederuddannelsen har fokus på både at gennemføre projekter og på at udvikle virksomhedens udviklingskapacitet. Forløbet giver dermed deltagerne en vital støtte til at øge performance hjemme i deres virksomhed.

Start i februar
Det første forløb gennemføres i slutningen af februar, og R&D oplever en stor interesse for uddannelsen. ”Det er en stor fordel, at vi kan kombinere teorien i uddannelsen med vores egne erfaringer,” siger Steen Rosenstand. ”Det giver deltagerne kompetencer og værktøjer, som kan bruges fra dag ét, når de er tilbage i deres egen virksomhed. Hertil kommer mulighed for en bred sparring med teknikere og ingeniører fra andre virksomheder.”

R&D Test Systems
Sigma 3
8382 Hinnerup
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK37844179

Send til en kollega

0.047