23948sdkhjf
Del siden
Annonce

ConVer - Så alt er der, hvor det skal være

Den, som en gang har oplevet det, ved, hvor irriterende det er, når man har købt et møbel og allerede ved sammenbygningen finder ud af, at der mangler nogle dele, eller der er medleveret de forkerte dele.

>> For at sikre produktkvalitet og dermed også kundetilfredshed, er slutkontroller som f.eks. fuldstændighedskontrol i emballeringsprocessen uundværlige. Med SICK's ConVer kvalitetskontrolsystem kan disse kontroller optimeres målrettet, og dyre reklamationer på grund af ufuldstændige produkter hører fortiden til.

Når produkter emballeres manuelt, kan fejl ikke udelukkes. Derfor er efterfølgende fuldstændighedskontroller nødvendige. Disse kvalitetskontroller, som gennemføres af betjeningspersonalet, er dog ikke kun dyre og tidskrævende: resultaterne er som regel også mere eller mindre varierende. Det nøglefærdige ConVer kvalitetskontrolsystem råder bod på den situation. Det kontrollerer automatisk, om en karton eller en beholder har det rigtige indhold.

Indholdskontrol og 3D-billedbehandling
ConVer systemet består af et skalerbart antal kontrolstationer, som på fleksibel måde kan anbringes langs transportbåndet. Hver station er udstyret med en 3D-Vision-Sensor Ranger E og en laserrampe med seks klasse 2M lasere. Laserne genererer en mere end 1 m bred, højtydende og alligevel øjensikker laserlinje, via hvilken Ranger E indsamler 3D-informationer om de forbikørende objekter. Disse sammenlignes i real-tid med tidligere indlærte referencebilleder. I tilfælde af afvigelser standser systemet omgående transportbåndet. Signallamper og resultaterne på monitorerne støtter og vejleder operatøren, så en emballeringsfejl omgående kan rettes. ConVer er især velegnet til virksomheder med et stort antal produktvarianter i små eller store partier, idet skift kan foretages på få sekunder. Det er årsagen til at bl.a. en af de største møbelproducenter har besluttet sig for en totalløsning fra SICK.

Mange gange er det småting, der gør hele forskellen
Emballering af møbeldele er en kompleks proces, hvor der kan opstå mange fejl. Kartonerne fyldes enten manuelt eller halvautomatisk ved hjælp af robotter. Desuden skal der håndteres et stort produktsortiment. Et produkt kan bestå af meget forskellige elementer, bl.a. paneler, skruer og hængsler. Ofte består produkterne dog også af forholdsvis ens dele, som kun adskiller sig i detaljer som f.eks. et borehul. Derfor er det nemt at glemme eller forbytte dele under emballeringen. Det samme gælder for mange applikationer inden for konsumvareindustrien. Her skal delene lægges i lag og præcist ovenover hinanden (f.eks. værktøj, dele til Carrera modelbaner eller kiks). Her skal man ikke kun sikre, at alle delene rent faktisk er tilstede, men også at de ligger i den korrekte position i emballagen. Hvis det ikke er tilfældet, kan det forårsage køer i produktionen og forsinkelser i de efterfølgende procestrin.

Procesoptimeret kvalitetskontrol
For at indlære referencebilleder til kontrollen transporteres objektet en enkelt gang i teach-modus gennem alle emballeringsprocessens stationer. Via monitoren ved den pågældende kontrolstation specificerer operatøren parametrene (karakteristiske kendetegn som kanter, riller eller borehuller), som han så med drag-and-drop metoden lægger oveni de indlærte billeder. I den sammenhæng kontrollerer ConVer ikke det præcise billede, men søger derimod efter billedets specifikke egenskaber i et specielt område, uafhængigt af farve og mønster. Operatøren kan gemme verificeringsværktøjernes indstillinger og til enhver tid hente dem igen. På den måde kan nye produkter vælges på få sekunder, hvilket gør batchskift betydeligt hurtigere. Takket være den intuitive konfiguration er viden om sensoren ikke engang nødvendig.
ConVer opfylder alle de forventninger, der stilles til et moderne industrielt billedbehandlingssystem. Takket være den robuste opbygning fungerer systemet også pålideligt i barske industrimiljøer. Systemets komponenter er omhyggeligt tilpasset hinanden og leveres af SICK som et prækalibreret, nøglefærdigt komplet sæt. En anden fordel: De måledata og billeder, som systemet registrerer, kan bruges til andet end til at korrigere emballeringsfejl. Resultaterne kan også benyttes i forbindelse med en senere systematisk evaluering for at lokalisere eventuelle fejl i den forudgående produktionsproces, som man ellers ikke ville have fundet. På den måde bidrager ConVer aktivt til procesoptimeringen. (ms)

Mere Information
Tlf. : +45 4582 6400 | Email: sick@sick.dk

SICK A/S
Lejervej 17
3500 Værløse
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK78418311

Kontaktperson

EK
Esben Ketler
Marketingchef
+45 4594 2437 ketler@sick.dk

Send til en kollega

0.032