23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Energioptimering på Bispebjerg Hospital

Bispebjerg Hospital er færd med at få optimeret lysinstallationer mange steder i hospitalets bygninger. Det vil føre til, at hospitalet udleder mindre CO2. Høyrup & Clemmensen varetager rådgivning og udførelsen af opgaven.

På Bisbjerg Hospital er Høyrup & Clemmensen netop i gang med at udføre en større energioptimering. Det sker ved optimering af lysinstallationer i hospitalets sekundære rum som depotrum, skyllerum, toiletter osv. Energioptimeringen er estimeret til at medføre, at hospitalet vil udlede ca. 34 tons C02 mindre om året.

”Hvordan styringen af lyset i rummet udføres optimalt, afhænger af brugen af rummet. Det viser vores tidligere erfaring med energioptimering i store bygninger. Derfor er vores observationer i bygningen og en tæt dialog med kunden vigtige, så vi etablerer løsninger, der fungerer for brugerne og giver en væsentlig energibesparelse,” forklarer Søren Nørregaard-Vinther, projektleder i Høyrup & Clemmensens serviceafdeling.

Høyrup & Clemmensen har gennemgået 150.000 kvadratmeter af bygningen sammen med hospitalets ejendomsservice for at finde ud, hvor hospitalets lysinstallationer kunne optimeres og bruge mindre elektricitet. Det har resulteret i anbefalinger til ændringer og udskiftning af de nuværende lysinstallationer på basis af brug og indretning af rummet. Nogle rum, såsom skyllerum, har måske behov for automatisk tænd/sluk- funktion af lys. Andre rum, som badeværelser med vinduer, har ikke har behov for automatisk tænding af lyset, men blot at det slukkes automatisk.

Som en del af opgaven skal Høyrup & Clemmensen skifte lysinstallationerne på hospitalets mest trafikerede gang. Derfor skal arbejdet udføres om natten, hvor der er et minimum af trafik på den tre meter brede gang. Her opsættes nye lamper i loftet, der bruger mindre energi. Desuden kan de nye lamper justeres, hvis personalet oplever, at patienterne blændes, når sengeliggende transporteres i denne gang.

Hospitalets tilbagebetalingstid for investeringen i energioptimeringen er estimeret til ca. 3,6 år.

Foto: Bispebjerg Hospital

Høyrup & Clemmensen A/S
Bådehavnsgade 6
2450 København SV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK37353515

Send til en kollega

0.047