Building Green kobler byggeriet med det bæredygtige byrum
Når byggesektoren mødes den 2. og 3. november i Forum er det for at få viden om den seneste udvikling inden for bæredygtigt byggeri. Her vises bæredygtige og energieffektive løsninger, videndeling på alle fire scener og netværk på Green Connections.
I 2016 går vi skridtet længere end alene at fokusere på selve bygningen, men sætter det også i sammenhæng med det bebyggede miljø, med temaet “Byggeriet i det bæredygtige byrum”.
Der er flere fine eksempler på bæredygtige byrum – for eksempel i Ørestaden og Nordhavnen i København,hvor sidstnævnte lever op til de højeste miljøstandarder i DGNB-certificeringen. I Vinge by ved Frederikssund tager en helt ny bæredygtigt by form; i Køge bygger man bæredygtigheden ind i bykernen. I Århus i Nordhavnens Århusgade-kvarter, hvor der er plads til 3.000 beboere og 7.000 arbejdspladser, er de første beboere flyttet ind, og om nogle ganske få år er forventningerne, at hele kvarteret vil sprudle af liv og mangfoldighed i en bydel, der er tænkt langt ind i fremtiden.
De innovative og bæredygtige byrum tiltrækker borgere, men også arkitekter og bygherrer, som ønsker at bygge miljøbevidst til brugerne. Både borgere og virksomheder ønsker et godt indeklima og en bydel med en miljøbevidst profil, der sikrer et godt fremtidsperspektiv på alle måder.
Med det omfattende program sætter Building Green fokus på samspillet mellem bæredygtigt byggeri og bæredygtigt byrum.
Det kommer bl.a. til udtryk i danske og internationale profiler inden for bæredygtig byplanlægning, der gæster Main Stage: danske Anne Skovbro, Filantropidirektør, Realdania; hollandske Jeroen Dirckx, urban planner and associate, KCAP Architects&Planners; belgiske Julien De Smedt, founder & director, JDS/JULIEN DE SMEDT ARCHITECTS; danske Jacob Lange, Partner, BIG CPH, danske Dan Stubbergaard, Founder, COBE og tyske Dr. Braungart, Cradle to Cradle.
Connie Hedegaard, der er formand for CONCITO, holder åbningstalen og arkitektforeningen zoomer ind på debatten om bæredygtige bygningsmaterialer.
Building Green samler alle aktører i byggeriet om en fælles vision om at øge ambitionsniveauet for bæredygtigt byggeri i Danmark – og herudover også byggeriet i det bæredygtige byrum. Fremtidens byggeri – og byrum vil blive præget af langt flere bæredygtige løsninger, end det er tilfældet i dag.
Se hele programmet og alle aktiviteterne på www.buildinggreen.eu - husk også at tilmelde dig på forhånd så undgår du køeni døren !