Hent årets Building Green invitation nu!
I løbet af få dage lander invitationen på bordene rundt omkring i Danmark, allerede nu kan du se hele brochuren i online versionen. Brochuren er et godt redskab til at få overblik over hele programmet, som igen i år er meget omfattende.
Building Green er den førende danske event indenfor bæredygtige og energieffektive løsninger til byggeriet. Eventen danner rammerne for den danske byggebranche, til at mødes, lære, opdage nye innovative løsninger og få inspirerende ideer med hjem.
I år går vi skridtet længere end alene at fokusere på selve bygningen, men sætter det også i sammenhæng med det bebyggede miljø, med temaet “Byggeriet i det bæredygtige byrum”.
Scenernes setup er anderledes i år
Det bliver lettere og mere overskueligt at navigere rundt på Building Green, og dermed både opleve de mange stande med produkter og løsninger samt de fem scene områder.
Som noget nyt har vi flyttet lidt rundt på sceneområderne på 1. sal - VIP discussions bliver en stor åben scene, hvorimod Learning Sessions er et område hvor alle har høretelefoner på, for bedre at kunne fordybe sig i oplægsholderens præsentation.
Husk også at tilmelde dig på forhånd, så undgår du køen i døren!