23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Solvarmeanlæg & gaskedel til Løgstrup varmeværk A.M.B.A.

Industrivarme A/S leverer Turnkey solvarme- og kedelanlæg.

I bestræbelserne på at nå målet om en langt mere miljøvenlig varmeproduktion har Løgstrup Varmeværk indgået aftale med INDUSTRIVARME om en turnkey-leverance af et solvarmeanlæg & en gaskedel.
På denne måde er INDUSTRIVARME med til at fremtidssikre varmeværkets produktion til en mere økonomisk og miljørigtig varme.


INDUSTRIVARME vandt licitation om totalleverance af et 7.031m² solvarmeanlæg nordøst for det nuværende Løgstrup Varmeværk med mulighed for en senere udvidelse til totalt 10.408m².

I tillæg til etableringen af solvarmeanlægget, bliver der ligeledes etableret en ny gaskedel på varmeværket på Kølsenvej i Løgstrup.

BAGGRUND FOR PROJEKTET
Løgstrup Varmeværk blev opført i 1964/65, som et forbrugerejet oliefyret værk.
I 1986 blev værket omstillet til fyring med naturgas og fra september 1992 overgik værket til kraftvarme.

I 2013 blev det besluttet, at varmeværket ville opsætte et kombineret solvarme- & varmpumpeanlæg og projektet blev officielt igangsat den 26. juni 2015, hvor Viborgs borgmester tog det første spadestik.

Løgstrup Varmeværk forsyner i dag ca. 740 forbrugere med varme og værket har de senere år arbejdet på at producere og levere en mere grøn varme.

Løgstrup Varmeværks nuværende produktionspris for strøm på gasmotoren, er i de fleste tilfælde højere end prisen på el-børsen, og dette er ensbetydende med at gasmotorerne fremover kun kommer til at producere varme og el en meget lille del af tiden.

De nuværende Jenbacher gasmotorer er af typen 320 og 616, og har el-effekt på henholdsvis 922 kWh og 2.425 kWh og har indtil for nylig været den primære varmekilde for Løgstrup Varmeværk.

Solvarmen kom ind i billedet, idet den vil kunne dække ca. 20% af værkets varmeproduktion og de sidste op mod 80% kan produceres på en ny gaskedel.

Løgstrup Varmeværk a.m.b.a. vil med de nyetablerede anlæg herefter kunne levere både billigere og mere grøn varme til deres forbrugere.

Anlægget er allerede i drift og forventes afleveret i oktober 2016.

INTEGRATION AF SOLVARME- & KEDELANLÆGGET
INDUSTRIVARME har designet anlægget til at tage hånd om flere driftsscenarier for solvarme- & kedelanlægget.

Solvarmeproduktionen øges ved en god integration med det eksisterende anlæg, som er afgørende for, at der opnås optimal varmeproduktion fra solvarmeanlægget og at sammendriften med det eksisterende anlæg kan fungere optimalt.

Etableringen af det nye solvarmeanlæg, teknikbygningen, den nye akkumuleringstank, ledningsnettet fra værket til teknikbygningen samt fra ledningsnettet fra solpanelerne til teknikbygningen er færdiginstalleret. Indregulering af solvarmeanlægget forventes færdigt medio september 2016.

Den nye gaskedel, der er af fabrikat Danstoker, typen GLOBAL nr. 10, LUX og som har en varmeeffekt på 6 MWh, samt alle komponenter, er indsat i bygningen på Kølsenvej og den nødvendige indregulering er i gang, således at den nye gaskedel forventes at kunne indgå i produktionen i løbet af september/oktober 2016.

SOLIDE OG HØJEFFEKTIVE SOLVARME- & KEDELANLÆG
INDUSTRIVARMES medarbejdere har over 30 års erfaring med energianlæg, og virksomheden besidder stor viden omkring fremstilling af solide og højeffektive energianlæg samt samkørsel med eksisterende anlæg.

På baggrund af den mangeårige erfaring med opbygning af solvarmeanlæg besidder INDUSTRIVARME netop den vigtige knowhow omkring, hvilken løsning der egner sig bedst i en given situation, som er kritisk og afgørende viden for ethvert kraft- og varmeværk, der ønsker optimering af produktionen.

INDUSTRIVARME er ligeledes leverandør af kedelanlæg og har eget produktprogram, som opbygges omkring solide og holdbare kedelanlæg, som sikrer maksimal effekt og som er bygget op omkring varmeværkets egne styrings- og designprincipper.

Dette sikrer fleksibilitet i produktionsformen samt de højeste virkningsgrader, hvorved varmeproduktionen holdes på lavest mulige niveau.

INDUSTRIVARME anvender de nyeste programmer for økonomisk driftsberegning, hvilket er kundernes garanti for at få den mest optimale løsning. INDUSTRIVARME opererer over hele Danmark, men agerer også på det internationale marked.

Er der spørgsmål eller ønskes yderligere information omkring ovenstående, står INDUSTRIVARME gerne til rådighed.

 

Verdo
Agerskellet 7
8920 Randers NV
Randers Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25481968

Send til en kollega

0.063