Walter hos AVN Teknik i Odense
AVN Teknik har optimering af produktionsprocessen med Walters produktsortiment, som består af spåntagende værktøjer til drejning, fræsning, boring og gevind, i fokus, når branchen samles på VTM 2017 den 28. februar til 3. marts.
AVN Teknik A/S vil på VTM 2017-messen blandt andet lancere den seneste belægningsteknologi Tigertec Gold sammne med Walters produktspecialister på standen i Odense.
Walters ingeniører peger på, at Tigertec Gold har markant bedre egenskaber i form af længere standtid, øget produktivitet og større processikkerhed.
Specialisterne hos Walter i Tübingen har ved tests opnået 100 procent øget produktivitet og 100 procent længere levetid i samme applikationer.
Ud over AVN Tekniks og Walter Nordens tekniske konsulenter står også salgsteamet fra AVN Pladeteknik klar på standen i Odense til at vise dig det seneste, inden for metalbearbejdning, hvad enten man er interesseret i spåntagende værktøj og tekniske løsninger, som kan reducere omkostningerne i produktionen eller i pladebeaerbejdning, oplyser AVN Teknik.
Der er gratis adgang til messen, når du registrerer dig på www.vtm2017.dk