23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Projektleder, testbænke og gamle biler

Senior projektleder Kent Frank Pedersen har stor erfaring som projektleder på design, konstruktion og opbygning af testbænke til R&D’s kunder i vindmølleindustrien.

På seks år har han været med på fem testbænk-projekter, hvoraf flere har været blandt de største i verden.

Kent har været med gennem hele den udvikling, R&D har haft inden for design og konstruktion af testbænke. ”Det har været, og er fortsat en rigtig spændende proces,” siger Kent. ”Vi er gået fra at være leverandør af udvalgte dele til testbænke til i dag at kunne håndtere den fulde turn-key leverance. Det kan vi bl.a. i kraft af, at vi har opbygget en stor systemforståelse og løbende udvider med nye kompetenceområder.”

Nye standarder

Kravene til nutidens testbænke er væsentlig anderledes, end de var for seks år siden, da Kent var projektleder på sit første testbænk-projekt hos R&D. ”De laster og udsving, som skal kunne testes på testbænken, er blevet markant større. På vores seneste projekt til LORC, som er til HALT-test (udmattelsestest) af vindmøller, har vi et hydraulisk Test Load Unit, der kan påføre testemnet op til 25 MNm i bøjningsmomenter samt et drivmotorsystem og en drivlinje, der kan påføre testemnet mere end 14,5 MNm i drejningsmoment,” fortæller Kent. ”Den udvikling betyder, at vi i de senere år har arbejdet meget med selve fundamentet til testbænkene. For år tilbage var vi pionerer på anvendelse af betonfundamenter fremfor fundamenter af stål. I dag er beton nærmest blevet den nye standard.”

Med hele vejen

Som projektleder er Kent oftest med hele vejen lige fra dialogen med kunden i salgsfasen over udarbejdelse af tilbud til design og udvikling, dialog med underleverandører og den endelige aflevering. ”Det er fedt at kunne følge et projekt fra start til slut og være med nede i mange detaljer,” siger Kent. ”Det betyder også, at jeg ofte er ude på pladsen og fx deltager i byggemøder. Her møder jeg en helt anden jargon end hos R&D. Det er også interessant at skulle kunne agere i forskellige sammenhænge og med forskellige personer.”

Stærkt internt netværk

Kent er selv uddannet diplomingeniør med speciale i agroteknik. De første mange år efter han var færdiguddannet, arbejdede han med konstruktion og håndtering af malkerobotter og som projektleder hos S.A. Christensen & Co. De seneste knap ni år har han været hos R&D. ”Det er en stor styrke her hos R&D, at vi kommer med forskellige baggrunde, og er en god blanding af mere erfarne og unge nyuddannede. Det giver et rigtigt stærkt team og mange gode kræfter, som jeg også kan trække på i de projekter, jeg har ansvaret for.”


Passion for biler

Udover passionen for de store testbænke har Kent også en stor interesse for gamle biler, og er selv ejer af en VW bus fra 1965. ”Vi er vel en ti stykker, som er fælles om interessen for biler. Vi har eget autoværksted med lift hos R&D, hvor vi kan gå og arbejde på vores biler i fritiden,” fortæller Kent. ”Hen over året har vi
desuden en del fælles sociale aktiviteter både i de enkelte afdelinger, og for hele virksomheden. Prioriteringen af det sociale fællesskab er også et stærkt kendetegn ved R&D som arbejdsplads.”

R&D Test Systems
Sigma 3
8382 Hinnerup
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK37844179

Send til en kollega

0.047