Jobmesse for håndværksvirksomheder i Randers
Vores arbejdsmarked er trængt op i en krog – i hvert fald når det gælder håndværksbranchen. Vi kan ikke blive ved at lade stå til.
Der skal ske noget, og vi har et fælles ansvar for at uddanne de unge til et job ud i en sektor, der skriger efter faglært arbejdskraft.
Sådan var oplægget fra Dansk Byggeri, Randers Amtsavis, Tradium, Erhverv Randers, 3F samt Jobcenter Randers Erhverv, der var gået sammen om at holde en jobmesse i Randers den 29. september.
Henvendt til de unge i Randers Kommune
Jobmessen henvendte sig til kommunens unge i alderen 16 - 30 år. Her fik de mulighed for at møde en række lokale håndværksvirksomheder og høre mere om muligheden for en læreplads.
Bravida på lærlingejagt
Bravida Randers deltog i jobmessen og mødte i løbet af dagen mange interesserede unge mennesker.
”Her i Bravida Randers er vi på jagt efter en dygtig lærling. Vi talte med rigtig mange unge mennesker på jobmessen, og jeg regner med at modtage 5-6 CV’er i de kommende uger. Så for os har det helt sikkert været godt at deltage,” fortæller Henrik Jakobsen, afdelingsleder i Bravida Randers El service.
Jobmessen henvendte sig til kommunens unge i alderen 16 - 30 år. Her fik de mulighed for at møde en række lokale håndværksvirksomheder og høre mere om muligheden for en læreplads.