23948sdkhjf
Del siden
Annonce

ODIN Engineering sender lærlinge verden rundt

På en udlandstur bliver man udfordret, og man lærer hurtigt at tænke kreativt, arbejde selvstændigt og tage ansvar for opgaverne. Det fortæller lærlingene, Jonas og Kevin, der netop er vendt hjem fra montering af specialmaskiner i Kina og Italien.

ODIN Engineerings medarbejdere er kreative, fleksible og omstillingsparate. Medarbejderne kan kort sagt tænke selv. Det har de lært gennem virksomhedens mange forskelligartede projekter, der ofte stiller store krav til den enkelte medarbejders kompetencer og faglighed.

Den oplevelse vil ODIN Enginneering gerne give videre til deres lærlinge. Derfor tilbyder virksomheden dem løbende at komme på udlandsophold, hvor de bliver udfordret på deres viden og faglighed.

I udlandet tager man ansvar og tænker selv
Kevin Bøgh Larsen er i lære som klejnsmed og er netop kommet hjem fra tre uger i Italien, hvor han har monteret et større produktionsanlæg. Han har flere gange været på udlandsophold, og han har hver gang oplevet at få en masse ny viden med sig hjem:

”Som lærling lærer du rigtigt meget af at være afsted på egen hånd. Du har ikke samme trygge rammer som herhjemme, og du bliver tvunget til at tage ansvar og tænke selv,” siger Kevin og fortsætter:

”I Italien skulle vi renovere og montere nogle ældre maskiner, hvor afmonteringen var foregået noget hårdhændet. Det betød, at det var svært at forudsige, hvad opgaven bestod i. Vi måtte være kreative, når vi stødte på problemer, og løse dem fra en ende af.”

Montering af specialmaskiner giver ny viden
Jonas Gram er i lære som automatiktekniker. Han havde længe glædet sig til at få mulighed for at montere ODIN Engineerings maskiner i udlandet:

”Jeg havde hørt, at man lærer meget om vores maskiner, når vi monterer dem hos kunderne. Derfor sagde jeg selvfølgelig ja, da jeg fik muligheden for at komme til Kina,” fortæller Jonas og fortsætter:

”I Kina blev jeg klogere på en masse ting, som ligger udenfor de rutiner, som vi har hos ODIN. Når vi monterer, handler det om meget mere end vores fag, og det giver os en god forståelse, som vi kan tage med hjem.”

Udfordringer gør lærlingene dygtigere og mere kompetente
Både Jonas og Kevin er glade for, at de har fået muligheden for at komme til udlandet. De vil ikke tøve med at sige ja til en udlandstur en anden gang:

”Når ODIN tilbyder os lærlinge at komme til udlandet, investerer de i, at vi kan få lov til at udvikle vores kompetencer. Det har jeg stor respekt for, og samtidig kan jeg jo mærke, at det virker. Jeg bliver dygtigere og mere kompetent, når jeg bliver udfordret,” forklarer Kevin.

Jonas supplerer:

”Hos ODIN er der generelt et stort fokus på, at vi skal kunne arbejde selvstændigt. Vi får lov til at tænke selv, og det bliver vi dygtigere af – ikke mindst, når vi er i udlandet.”

Læs mere om lærlinge hos ODIN Engineering her

 

ODIN Engineering A/S
Elmedalsvej 6
4200 Slagelse
Slagelse Kommune
Danmark
CVR nummer: DK82902511

Kontaktperson

Britta Hvalsø Olsen
EA & HR
+45 5855 0520 bhol@odin-engineering.dk

Send til en kollega

0.062