23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Deltag i Store Støjdag

Er varmepumper den nye kilde til nabostridigheder? Skal jeg købe mindre støjende dæk? Hør mere på Store Støjdag 8. oktober, hvor fagspecialister drøfter forskellige typer ekstern støj.

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger indbyder til Store Støjdag den 8. oktober 2018 på Hotel Nyborg Strand. Dagens program kommer omkring forskellige emner, der omhandler ekstern støj, blandt andet trafikstøj og dækstøj, og også støj fra vareleveringer, haglvåben og varmepumper.

Målgruppen er alle støjinteresserede, herunder de godkendte støjlaboratorier, sagsbehandlere hos myndigheder (kommuner, Miljøstyrelsen mv.) og andre, som beskæftiger sig med ekstern støj.

Store Støjdag er en oplagt mulighed for at høre nyt, få snakket med fagkollegaer og andre i branchen samt at se nyt måleudstyr.

Praktiske oplysninger:
Dato: 8. oktober 2018
Tid: 09.30-16.30
Sted: Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Strand.
Pris: kr. 1.980 ekskl. moms

Tilmeld dig Store Støjdag her.

Se dagens program her.

Om Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for støjmålinger medvirker til at sikre kvaliteten af de analyser, målinger m.v., som udføres af de godkendte laboratorier på myndighedernes foranledning. DELTA (en del af FORCE Technology) varetager funktionen som Referencelaboratorium på området støj og vibrationer.

FORCE Technology
Park Allé 345
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55117314

Send til en kollega

0.046