Ny fleksibel løsning til den uperfekte verden. Stik dén!
Tidsplaner skrider og byggeprojekter er ikke altid perfekte. Wexøes nye løsning sikrer præcis opsætning, korrekt afstand og mulighed for montering uden front og afdækning.
Wexøes nyskabende panelunderlag er et banebrydende design, som er udviklet i samarbejde med danske elinstallatører. Designet giver mulighed for at optimere arbejdsgangene på projektet, så elektrikeren kan arbejde uafhængigt af tømrer og maler ved installation. På den måde bliver arbejdstiden for alle faggrupper mere fleksibel og effektiv. Alt i alt giver det mulighed for lavere totalomkostninger på byggeprojektet.
Designet til fleksibilitet
Den nye fleksible løsning har tre nye tekniske finesser:
- Forskydelig bagplade
- Integreret afstandsholder og sammenbygningsbeslag
- Mulighed for montering uden front og afdækning
Det nyskabende design sikrer, at panelunderlaget nemt kan justeres, efter at tømrer har opsat lister og lagt gulv. Er gulvet blevet trykket, kan bagpladen forskydes og rettes til uden at starte montering forfra. Afstandsholderen sikrer, at afstanden til lister altid er korrekt og dermed undgås unødig tid på tilpasning.
En løsning i europamateriel
Det nye fleksible panelunderlag er tilpasset Berker S.1 afbryderserien, og dermed kan Wexøe nu tilbyde markedet en samlet løsning inden for europamateriel. Elektrikere og installatører har derfor nu mulighed for at reducere totalomkostningerne på byggeprojektet.
Få det første eksemplar gratis
Panelunderlaget er snart i handlen, men allerede nu kan elektrikere og installatører bestille et prøveeksemplar gratis hos Wexøe.
Yderligere oplysninger om panelunderlaget og Berker S.1 afbryderserien kan fås ved henvendelse til Wexøe A/S på tlf. 4546 5800.