LED-armaturer tåler industrielle hedeture
- Produktnyt
Banner, der gennem Hans Følsgaard A/S’ leverer en række produkter til industrien, har netop udviklet to nye LED-armaturer i WLH60-familien. Det er robuste armaturer i høj tæthedsklasse, og de kan give lys i omgivelser med meget høje driftstemperaturer
Høje temperaturer er altid et problem i industrien, og de høje temperaturer udgør et praktisk problem for den elektronik, der skal bruges i tæt tilknytning til industriinstallationerne. I en tid, hvor LED er en selvfølgelig del af belysningsmarkedet, bliver lys til et problem i industriel sammenhæng. Fortidens glødelamper til højtemperaturformål harmonerer ikke med de meget lave forbrug, som lysdiodeteknologien understøtter.
Det gør Banner, som gennem Hans Følsgaard A/S’ leverer en række produkter til industrien, nu op med i deres WLH60-armaturer. Det nye armatur er tiltænkt brug i industrielle miljøer, hvor man ud over de almindelige begrænsninger i form af vibrationer, støv, fugt og kemikalier også arbejder med temperaturer, der ligger langt over, hvad man normalt ville udsætte LED-belysninger for. WLH60-armaturerne tåler nemlig op til 100°C, og det gør det faktisk muligt at bruge Banners nye armatur i områder, hvor der optræder damp eller kogende vand.
Det bidrager til anvendeligheden, at det nye WLH60-armatur leveres i tæthedsklasserne IP67, IP68G og IP69K. Netop i forbindelse med vand eller damp forhindrer det indtrængning af fugt i elektronikken. LED-lyskilderne medfører desuden, at Banners armaturer kan fungere i 36.000 timer eller mere inden for den acceptable, specificerede reduktion af lysudbyttet. LED’er ældes med andre ord forudsigeligt og langsomt – de dør ikke momentant som glødelamper.
WLH60-armaturerne leveres i to forskellige længder på henholdsvis 340mm og 640mm, og lysfarven er sat til cool-white, hvad der sikrer en god emne- og farvegenkendelse i de oplyste områder.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Hans Følsgaard A/S
Automation v. Palle Nielsen
Tlf.: 43 20 86 00