Hedema styrker projektledelsen
Hedema A/S styrker sin projektledelse og ansætter Jens Berg til at styre de mange udviklingsprojekter, der er i gang. Jens Berg er produktionsteknolog – og er oprindelig uddannet maskinsnedker.
Han har en bred fundering i branchen og skal fungere som projektleder på større ordrer. Hans opgave er at sikre kontinuitet i projekterne. Han skal have overblikket, sørge for, at der ikke sker fejl eller er faldgruber i planlægningen.
Det gør han blandt andet ved at inddrage de forskellige aktører, når det er relevant – både interne og eksterne – og dermed overholde deadlines og flowet i projektet. Med Jens Berg som tovholder, kører projekterne gnidningsløst gennem produktionen.
Som Jens Berg selv siger: ”Jeg skal oversætte det, sælgeren siger, til virkelighed.”
Læs vores andre nyheder her: https://hedema.dk/aktuelt/