Kan du bruge polyurethan / PUR i din virksomhed?
Polyurethan har mange unikke egenskaber, og byder på en lang række løsninger til de fleste industrier!
Polyurethan er et gummi/plast-materiale med en lang række gode tekniske egenskaber. Blandt andet stor fleksibilitet i udformning og størrelser, lang holdbarhed og stor modstandsdygtighed over for vedvarende stød og slag af stor styrke. PUR er et materiale der er let at kombinere med andre materialer, det modstandsdygtigt overfor en række fedt- og olietyper samt visse kemikalier samt UV-stråling. PUR er desuden stødabsorberende, lyddæmpende, varmebestandigt, fjedrende, rivefast og elektrisk isolerende. Alt i alt et meget fleksibelt materiale, der kan bruges i mange sammenhænge og til mange applikationer.
Egenskaberne kan kombineres på mange måder afhængigt af den belastning, polyurethanemnet bliver udsat for. Materialet kan med stor fordel anvendes hvor der stilles krav om komponenternes driftsikkerhed og holdbarhed gennem høj slidstyrke mod mekanisk påvirkning, god stødabsorbering og god friktion.