23948sdkhjf
Del siden
Annonce

5-års jubilæum: Livstidsforlængelse i Nauen vindmøllepark

Livstidsforlængelsesprojektet for wpd windmanager med de 20 år gamle Wind World møller kører fortsat med stor succes efter 5 år i drift med Spicas styresystem i Tyskland.

Tilbage i 2015, retrofittede Spica Technology den første Wind World mølle for wpd windmanager GmbH med et nyt styresystem, hvilket ledte til yderligere 9 mere retrofit i Nauen vindmøllepark.

Samarbejdet mellem Spica og wpd windmanager blev indledt i 2014 - kun 1 år efter Spica havde gennemført sit første retrofitprojekt på en Micon M1500 vindmølle for H.P. Porskjær, medstifteren af Connected Wind Services Danmark A/S. Direktør for Repowering hos wpd windmanager, Peter Spengemann, fortæller, at wpd windmanager havde en interesse i at optimere sine aldrende vindmøller, som stadig var i drift. I dette tilfælde drejede det sig om 10 stk. Wind World W5200 750 kW møller i Nauen vindmøllepark i Tyskland.

Læs også: wpd sees great potential in retrofitting wind turbine control systems (du vil blive ledt over på Spica Technologys website).

Peter Spengemann blev kontaktet af Benny Thomsen, Spicas administrende direktør, på WindEnergy Hamburg i 2014. Det førte til et besøg på Spicas faciliteter i Danmark og en tur til Micon M1500 møllen for at opleve Spicas styresystem i drift, og hvordan systemet havde forbedret produktionen af den gamle Micon mølle.

Da wpd windmanager ikke havde nogen Micon vindmøller i deres portefølje, efterspurgte Peter Spengemann om en tilpasset softwareløsning specifikt til Wind World møller, eftersom de var stærkt udfordret med at få adgang til dataen fra det originale styresystem.

På under ét år, formåede Spicas skarpe softwareingeniører at have den tilpassede software klar baseret på PLC fra Bachmann electronic GmbH. Styresystemet var klar til installation. Da den første Wind World retrofit var en succes, underskrev wpd windmanager en kontrakt for de resterende 9 Wind World møller.

Her, 5 år senere, er wpd windmanager fortsat godt tilfreds med styresystemet fra Spica. Peter Spengemann oplever, at deres 20-årige gamle Wind World møller fortsat klarer sig bedre end før og med forbedret adgang til et stabilt dataflow.

Den serviceansvarlige for de 10 Wind World møller, Michael Jakubek fra psm Nature Power Service & Management GmbH & Co. KG, fortæller:

"Brugervenligheden af Spicas styresystem er gennemsigtig og intuitiv. Den nemme menustruktur af dual-displayet bidrager til det. Moderne controllere fungerer med hurtigere grænseflader sammenlignet med ældre og er de originale controllere overlegne i detaljeringsniveauet for signaler og den visuelle repræsentation."

Michael Jakubek tilføjer yderligere, at han også værdsætter det mangeårige partnerskab med Spica og den tekniske support, der altid er tilgængelig, når han bruger og justerer i parameterindstillingerne.

Siden livstidsforlængelsesprojektet af de 10 vindmøller i Nauen, har Spica yderligere retrofittet to parker i Europa bestående af Wind World møller. Gennem årene er Spicas retrofit-portefølje med Spicas styresystem blevet udvidet med flere aldrende mølletyper såsom Micon, NEG Micon, Nordex og Wind World m.fl.

Spica er dedikeret til livstidsforlængelse af aldrende vindmøller gennem en konstant videreudvikling af idéer og behov fra kunder, hvilket bl.a. har ført til muligheden for at retrofitte vindmøller med endnu større kapacitet end set tidligere.

Læs også: Spica Technology har retrofittet to vindmølleparker i Tyskland.

Er du nysgerrig efter at vide mere om Spicas retrofitprojekter og styresystem til livstidsforlængelse af aldrende møller, så tøv ikke med at kontakte Spicas direktør, Benny Thomsen.

Spica Technology ApS
Bergsøesvej 12
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK28713053

Send til en kollega

0.047