23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny Adm. Direktør hos HN Group A/S

Henrik Fomsgaard-Knudsen har overtaget ansvaret for HN Group A/S

HN Group A/S fik i 2020 en ny professionel bestyrelse, bestående af kompetente erhvervsfolk der skal deltage i en markant udvikling af virksomheden.

I den forbindelse har Henrik Nicolajsen, ejer af HN Group A/S, valgt at fortsætte sit arbejde fra bestyrelseslokalet, og har i den forbindelse overdraget stafetten til Henrik Fomsgaard-Knudsen, der er ansat som ny Adm. Direktør for HN Group A/S.

Henrik Fomsgaard-Knudsen har arbejdet med udvikling og vækst af teknisk kompetente virksomheder, og de seneste 12 år primært i pharma-relaterede brancher.

”Jeg har arbejdet i flere forskellige brancher – opgaven er ofte den samme. Det har altid drejet sig om at forstå kunderne, skabe et indgående kendskab til virksomheden jeg har stået i spidsen for, og så få de to elementer til at tale godt sammen”, udtaler Henrik Fomsgaard-Knudsen.

Henrik Fomsgaard-Knudsen har været tilknyttet HN Group A/S siden december 2020, og har på relativ kort tid skabt et stort fokus på værdikæden og kerneydelser.

”HN Group er en fantastisk spændende virksomhed – båret af kompetente, dedikerede og agile medarbejdere. Vores rolle som producent til OEM markedet er under forandring. Det er ikke længere nok at producere værktøjer og plastic emner – vi kommer til at tage mere ansvar for den samlede leverance”, udtaler Henrik Fomsgaard-Knudsen, og fortsætter:

”HN Group A/S skal øge færdiggørelsesgraden af produkterne – bla. med tryk, montage, emballering etc. – noget vi har gjort for nogle kunder i årevis, men måske ikke har råbt så højt om til andre”

”Mange af vores kunder er styret af ISO systemer og certifikater – dog er et ISO certifikat jo blot et stykke papir hvis ikke det leves i hverdagen – hos HN Group A/S er disse roller dybt implementeret hos alle medarbejdere.  Det samme gør sig gældende med vores 3D scanner, der er integreret som en naturlig del af kvalitetsmålingerne til de kunder som netop har dette behov – og ikke blot en flot kasse vi har stående i hjørnet”.

HN Group A/S beskæftiger 70 mennesker og leverer sprøjtestøbte og thermoformede plastemner til industrien i Danmark og resten af Europa. Kunderne er repræsenteret i mange forskellige brancher, fx medico, fødevarer, legetøj, elektronik, hi-fi, biler, vindmøller, solceller samt gas- og vandteknik.

Henrik Fomsgaard-Knudsen kan kontaktes på Tlf. +45 2161 3520 | hfk(at)hngroup.dk

HN Group A/S
Kløvermarken 310
7190 Billund
Billund Kommune
Danmark
CVR nummer: DK16441104

Kontaktperson

KSN
Karsten Skovgaard Nielsen
Business Development Manager
+45 23415205 ksn@hngroup.dk

Send til en kollega

0.031