23948sdkhjf
Del siden
Annonce

BASE Erhverv as kåret som Danmarks bedste arbejdsplads

BASE Erhverv as, entreprenørvirksomhed med hovedkontor i Horsens og afdeling i Roskilde, er netop blevet kåret som den bedste danske arbejdsplads i entreprenør-branchen.

Det fremgår af en liste over Danmarks bedste arbejdspladser, som analyse- og konsulentvirksomheden Great Place to Work, København, netop har offentliggjort.  BASE Erhverv as indtager 2. pladsen i kategorien 20-49 medarbejdere efter AbbVie, amerikansk ejet medicinal-virksomhed, København. 

Både offentlige og private arbejdspladser med mere end 20 medarbejdere kan deltage i kåringen af de bedste arbejdspladser. En kåring, der er baseret på både anonyme trivselsmålinger og evalueringer af de deltagende arbejdspladsers kultur. Godt 25.000 medarbejdere i 104 virksomheder har deltaget i undersøgelsen i 2021. Af disse opnår i alt 40 arbejdspladser i år en af de attraktive placeringer.

Undersøgelsen opdeler virksomhederne i tre kategorier efter antal medarbejdere: 20-49, 50-499 og flere end 500 medarbejdere. Og BASE Erhverv as er altså netop kåret som Danmarks bedste entreprenør-virksomhed i kategorien 20-49 medarbejdere – og i som den eneste, uanset kategori-størrelse.

Positiv effekt i
presset marked

Liselotte Jensen, adm. direktør i Great Place to Work, hæfter sig i forbindelse med offentliggørelsen af de bedste arbejdspladser i Danmark, ved at alle er kommet gennem COVID-19 pandemien med trivslen i god behold: ”Arbejdspladserne, der deltager i Danmarks Bedste Arbejdspladser, har generelt fokus på ledelse og trivsel, og de er kendetegnet ved en høj grad af tillid mellem ledelse og medarbejdere. Blandt andet har hyppig, struktureret og tydelig kommunikation været et vigtigt værktøj”, siger hun.

Klaus Rønslev, direktør i BASE Erhverv as, siger: ”Med stoltheden in mente vil vi være branchens bedste arbejdsplads. Vi arbejder derfor hver dag for at skabe en endnu stærkere social kapital, hvor glade medarbejdere udfolder deres fulde potentiale til glæde og gavn for BASE, dem selv og ikke mindst vore trofaste kunder og leverandører”.

”Vores holdning til at være branchens bedste arbejdsplads har også vist sig at have en særdeles positiv effekt i et presset marked med højt aktivitetsniveau. Mens branchen generelt skriger på arbejdskraft, lykkes vi både med at fastholde eksisterende og rekruttere nye kompetente medarbejdere – noget som virkelig rykker på selvtillids-kontoen og fællesskabsfølelsen i vores fantastiske virksomhed”, siger Klaus Rønslev, direktør i BASE Erhverv as, der netop er kåret som Danmarks bedste arbejdsplads indenfor entreprenør-branchen.


Billedtekster:

BASE Erhverv as har hovedkontor i Horsens (foto) og afdeling i Roskilde.

Klaus Rønslev, direktør i BASE Erhverv as, Danmarks bedste arbejdsplads i entreprenør-branchen.

”Basser” på skovtur – et eksempel på ledelse i Danmarks bedste arbejdsplads i entreprenør-branchen.

BASE Erhverv A/S
Erhvervsbyvej 11, 2.
8700 Horsens
Horsens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10126711

Send til en kollega

0.094