NORDIC gulvvarmeplader – er nemt som at bygge med Lego
Det erfarede Christina og Andreas, da de selv lagde gulvvarme i deres nye hus med NORDIC gulvvarmeplader.
Andreas Hyldgaard Jeppesen er til daglig marketingkonsulent og webdesigner, men han kommer fra en familie, hvor man gør tingene selv. Og han var ikke bleg for at kaste sig ud i et gør-det-selv gulvvarme-projekt.
Han købte sammen med sin kæreste Christina et hus i Søhøjlandet i Midtjylland, og så var det oplagt, at de skulle renovere huset ved egen hjælp. Også Christina har hænderne skruet rigtigt på, så parret var to om opgaverne.
Huset er bygget i 1980’erne, og da parret overtog det, var det opvarmet med en luftvarmepumpe, hvilket ikke gav nogen god fordeling af varmen i alle værelser. Derfor var de enige om, at det var en god idé at få gulvvarme i huset:
”Fordel nummer ét ved gulvvarme er, at hvis du normalt fryser om fødderne – så holder du op med det. Og jeg fryser normalt om fødderne. Fordel nummer to er, det giver en mere jævn opvarmning af rummene i huset,” siger Andreas.
Gulvvarmesnak over frokosten
Da det først var besluttet, at der skulle gulvvarme i huset, undersøgte parret på nettet, hvilke muligheder der var. Her faldt de over NORDIC gulvvarmepladerne. Christina og Andreas syntes begge det lød som en smart løsning, hvor man ikke skulle grave hele gulvet op – og hvor gulvvarmen ikke stjal for meget af loftshøjden i huset, der i forvejen var 2 meter og 35 cm.
Endnu mere overbevist blev Andreas, da han over frokosten på sit arbejde talte med nogle ingeniører, som selv havde renoveret huse og i den forbindelse havde brugt NORDIC gulvvarmeplader. De talte varmt for NORDIC-løsningen.
NORDIC Gulvvarme har gjort det nemt
Christina og Andreas fik indkøbt et passende antal NORDIC gulvvarmeplader, NORDIC gulvvarmeslanger samt NordicFlex underlag til at lægge mellem gulvvarmen og det nye laminatgulv. Derefter gik de i gang med at lægge gulvvarmepladerne ud på de forberedte rå gulve i huset. Og det var der ikke mange ben i.
”Hvis man nogensinde har prøvet at lege med Legoklodser, så skal håndfladerne nærmest vende udad, hvis man ikke kan klare den opgave,” siger Andreas og fortsætter:
”NORDIC Gulvvarme har gjort det nemt for brugeren at finde ud af, hvordan man gør det her. Man skal være meget usikker, hvis man skal gøre det forkert.”
I forvejen havde parret fået støbt varme ind i et nyt betongulv på badeværelset og i entreen. Tilbage var 70 kvadratmeter, hvor de selv lagde NORDIC gulvvarmeplader, varmeslanger og NordicFlex underlag i løbet af et par dage.
I dag opvarmes huset med en luft-til-vand varmepumpe, der optager plads svarende til et køleskab, det opvarmede vand fra varmepumpen ledes ud i gulvvarmesystemet. Til parrets store tilfredshed.
NORDIC gulvvarme er et genialt koncept
”Den største fordel ved NORDIC gulvvarmesystemet er, at det er nemt at lægge. I et gammelt hus er det omfattende at skulle have brudt gulvene op, hvis man som alternativ vil støbe gulvvarme ned i beton. NORDIC gulvvarmesystemet var ikke nær så omfattende, og så gik det hurtigt,” siger Andreas.
Oven på NORDIC gulvvarmesystemet har Andreas og Christina fået et nyt laminatgulv. Som anbefalet er lagt et NordicFlex underlag imellem gulvvarmepladerne og laminatgulvet. Andreas betegner gulvvarmepladerne som et genialt produkt – og undrer sig lidt over, at hans håndværkervenner ikke kendte det i forvejen.
To gode råd fra Andreas
Alt hvad du skærer fra af NORDIC gulvvarmepladerne skal du gemme i en kasse. Så har du til kanter og hjørner i huset.
Vær sikker på, at du begynder og slutter med endespor i pladerne op mod væggene. Så bliver det nemt at lægge varmeslangerne ud efterfølgende.