Nu er der økonomi i genfordampningen
Genfordampning blev tidligere anset som et uundgåeligt spild, men med stigende energipriser kan udnyttelsen af genfordampningen bidrage til en bedre økonomi.

Vandets kogepunkt afhænger af trykket. For eksempel ved bjergbestigeren, at vand i højderne koger ved en lavere temperatur, fordi der er et lavere atmosfærisk tryk. Når kondensat kommer ud af en vandudlader, kommer det også til et område med lavere tryk. Nemlig fra vandudladerens hus, hvor der er et tryk svarende til damptrykket i anlægget, og til atmosfærisk tryk.

Kondensatets kogepunkt og dermed også dets temperatur bliver hurtigt reduceret. Det betyder, at væskevarmen i kondensatet skal være lavere end det var, da kondensatet befandt sig i vandudladerens hus. Den overskydende væskevarme bliver omdannet til fordampningsvarme og genfordamper. Det er den dampsky, man ser over taget til kedelhuset, og som man ofte har vænnet sig til som det normale.

Sådan udnyttes genfordampning
Det er normal praksis at lade kondensat fra vandudladerne samles i en fælles kondensatledning, der ledes til kondensattanken. Det er ikke alene kondensat, der ledes frem til den fælles kondensatledning, men også genfordampningsdamp.

Før kondensatbeholderen installeres en genfordampningsbeholder hvor damp/kondensat separeres, dampen tages ud i toppen af beholderen og kondensatet i bunden af beholderen. Genfordampningsdampen her er kvalitetsmæssigt fuldt på højde med den kraftdamp, der kommer fra dampkedlen, men ved et lavere tryk og dermed med et højere varmeindhold pr. kg. damp.

Tilbagebetaling på under et år
Vi udfører altid konkrete beregninger på økonomien i hver enkelt løsning. Erfaringen viser dog, at den typiske tilbagebetalingstid for vores genfordampningssystem er på under 12 måneder. I regnestykket skal vi blandt andet tage højde for, hvor meget damp, der er til rådighed, og til hvilke processer den udnyttes optimalt.

Beregningen af genfordampningsmængden kan udføres på flere måneder: Ved hjælp af tabeller og diagrammer, med elektroniske beregningsprogrammer på www.spirax.dk – eller baseret på tallene i en damptabel.

Et beregningseksempel
Kondensat der ledes til genfordampningsbeholderen, kommer fra en proces, der arbejder ved 10 barg. Der findes dampforbrugere, der arbejder ved 2 barg. Den samlede kondensatmængde estimeres til 3.000 kg/h

Varmeindhold i kondensat ved 10 barg = 781 kJ/kg

Varmeindhold i kondensat ved 2 barg = 561 kJ/kg

Energioverskud til dannelse af genfordampningsdamp = 220 kJ/kg

Fordampningsvarme ved 2 barg = 2163 kJ/kg.

Genfordampningsmængde: 220/2163 = 0,1017 (10 %) * 3.000 = ca. 300 kg pr. time ved 2 barg.

Ved fuld udnyttelse og ved 2.000 timers drift pr. år opnås en energibesparelse på 600 tons damp pr. år eller ca. kr. 100.000,-.

Effektiv løsning i UK
En af Storbritanniens største producenter af dyrefoder med et samlet dampforbrug på 25 tons pr. time til tørring og sterilisering, besluttede sig for at udnytte den megen genfordampningsdamp der kom fra det returnerede kondensat fra tørreanlæggene.

Sammen med Spirax Sarco UK, blev der designet og bygget et genfordampningsanlæg med varmevekslere til opvarmning af kedelfødevandet til 130 grader, hvor man tidligere arbejdede med ca. 90 grader fødevand til kedlerne.

Den højere fødevandstemperatur har betydet en højere systemeffektivitet, så man nu har taget én af de tre kedler ud af drift. Kedlerne, der nu arbejdet meget tæt på deres optimale virkningsgrad, har givet en ekstra besparelse på 10 % oveni den direkte energibesparelse på ca. 10 % fra genfordampningssystemet.

Vores erfaring giver dig resultater
Hos Spirax har vi i tidens løb leveret genfordampningsanlæg til mange forskellige brancher og processer, hvor den indvundne overskudsvarme er anvendt til blandt andet:

• forvarmning af procesvand
• bygningsopvarmning
• opvarmning af kedelfødevand
• direkte damp til processer
• forvarmning af luft i ventilationssystemer

Systemerne er typisk designet og leveret som komponentløsninger inkl. den CE-mærkede genfordampningsbeholder. Kontakt os og hør mere.