Økonomichef hos Linatech A/S
Linatech har fundet en stærk profil til at tage posten som økonomichef
Vi er glade for at kunne meddele, at Linatech har ansat Flemming Bjerre som økonomichef. Vi har brugt en del tid og ressourcer på at finde det helt rigtige match, og det får vi med Flemming, som har bestredet en række spændende ledende poster indenfor økonomi, regnskab og administration. Han har blandt andet haft ledende positioner hos Duba/B8, Stenrøgel Mosebrug, ITW Construction Products og DLG Ingredients m.fl.
Vi glæder os til at byde Flemming velkommen hos Linatech på vores 2 lokationer i Vium og Thorning onsdag den 25. august, og vi vil også indenfor de kommende uger og måneder introducere Flemming overfor forretningspartnere, som Flemming vil få sin naturlige kontakt med i jobbet, og som Flemming skal skabe merværdi sammen med - for både partneren og Linatech.