Strejker pumpen ved opstart af gulvvarmeanlæg?
Pettinarolis KVIKSHUNT er udstyret med en UPM3-pumpe fra Grundfos. Da pumper er følsomme overfor kalkaflejringer, smågrus mv., kan det ske, at møllehjulet i pumpen sætter sig fast pga. kalkaflejringer, hvis gulvvarmeanlægget har været slukket.
Dette kan også ske ved helt nye anlæg, hvor små metal- og plastikstykker sætter sig i pumpen i forbindelse med installationen.
Fejlkode ses på pumpen
Hvis møllehjulet har sat sig fast, vil den første diode på pumpen lyse rødt, mens den sidste diode lyser gult.
For at løste møllehjulet, kan du starte med at stikke en stjerneskruetrækker ind i hullet foran på pumpen og dreje mod højre, så møllehjulet løsnes. I nogle tilfælde er dette ikke nok, og du er nødt til at skille pumpen ad.
Se videoen på vores Youtube-kanal>>
Kontakt kundeservice
Driller pumpen stadig, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte vores kundeservice, som sidder klar ved telefonen man.-tors. 08:00-16:00 og fredag 08:00-13:30. Ring på 6341 0900. Du kan også sende os en mail på info@pettinaroli.dk.
Pettinaroli tilbyder et bredt sortiment af kvalitetsprodukter til vvs-branchen: Kuglehaner, ventiler og gulvvarmesystemer.