Bæredygtigt ressourcecenter ser dagens lys i Vejle
Vi har netop påbegyndt montagen af et nyt ressourcecenter i Vejle for vores kunder Raunstrup Byggeri A/S og HM Entreprenør A/S
Ressourcecenteret bliver et bæredygtigt undervisnings-, formidlings- og samlingssted, hvor affald bliver betragtet som en ressource. Der skal blandt andet arbejdes med affaldshåndtering, genbrug og upcycling af byggematerialer. Der arbejdes målrettet med at få en DGNB-certificering på byggeriet.
Projektet består af ca. 17.000 kvadratmeter produktionshaller, administrations- og mandskabsbygning samt en række mindre bygninger til udstilling og værksted, hvor borgere kan låne værktøj og selv reparere deres genbrugsmaterialer.
Genbrugspladsen placeres centralt i byggeriet, hvor der i midten etableres et formidlingsområde med skiftende udstillinger, hvor borgere kan følge med i, hvad der sker med affaldet.
DS Stålkonstruktion står for projektering, produktion og montage af stålkonstruktionerne på projektet.