Monitorering af forsyningsnettet med NB-IoT
NB-IoT (Narrowband Internet of Things) er det ideelle valg til monitorering af forsyningsnettet, hvor de fleste installationer er under jord. Teknologien sikrer god dækning, lang batterilevetid og høj datasikkerhed.
Monitorering af forsyningsnettet med AVK Smart Water
AVK Smart Water er et koncept, hvor batteridrevne trådløse sensorer indsamler data direkte fra forsyningsnettet. Sensorerne er udviklet til AVK’s skydeventiler, fittings og brandhaner, og kan sende data direkte fra applikationer i forsyningsnettet til en dedikeret softwareplatform.
Overvågning af installationer under jord kan være en udfordring, da signaler fra IoT-sensorer har svært ved at trænge igennem jord og asfalt. Men med NB-IoT er det muligt at indsamle data fra forsyningsnettet fra IoT-enheder installeret på svært tilgængelige steder. Derfor er alle AVK Smart Water-sensorer nu med NB-IoT.
NB-IoT er den foretrukne teknologi til monitorering af installationer under jord
NB-IoT forbedrer netværkskvaliteten og giver en masse fordele, der kan gøre monitorering i forsyningsnettet muligt:
- Høj gennemtrængning af signalerne
- Høj forbindelsestæthed (mange enheder samlet samme sted, men uden at forstyrre hinanden)
- Lave implementerings- og driftsomkostninger
- Stor rækkevidde
- Lavt strømforbrug (lang batterilevetid)