23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Energipæle fra Centrum Pæle i Vejle

Piloteringspæle med indbyggede slanger fra Centrum Pæle kan optage og lagre jordvarme, så de kan varme og køle bygninger. Den CO₂-neutrale varme fra jorden kræver kun en varmepumpe.

Nye bygninger opføres ovenpå en grøn energikilde til opvarmning og køling i de øverste 18 meter af undergrunden. Hvorfor ikke stikke en slange i jorden og benytte energien?

Det spørgsmål er udgangspunktet for energipæle, som er piloteringspæle med indstøbte jordvarmeslanger. Med en brinevæske af alkohol og vand, optager slangerne energi fra jorden i en dybde, hvor temperaturen ligger stabilt på 8–10 grader hele året.

En varmepumpe indvinder energien fra slangerne og leverer 40-55 grader varmt vand til opvarmning og brugsvand. Desuden kan energipælene køle bygninger ved at føre varmen tilbage i jorden og lagre den til senere brug – uden at benytte af varmepumpen.

Med undergrunden som varmelager bliver energien i kredsløbet. Varmen er CO2- neutral, fordi den ikke produceres ved at afbrænde fossile brændsler eller biomasse. Det eneste energiforbrug er el til at drive slangesystemet og varmepumpen.

”De store danske byer tæt ved havet og beliggende i ådale har ofte blød undergrund. Derfor skal nye boligbyggerier og udstykninger som regel pælefunderes. De byggerier kan bidrage til grøn omstilling med energipæle i stedet for gængse piloteringspæle. Teknologien bag pælene er også oplagt til mere kollektiv energiforsyning i landdistrikter og landsbyer, der ikke kan få fjernvarme,” fortæller docent på Forskningscenter for Byggeri, Energi, Vand og Klima på VIA University College, Søren Erbs Poulsen.

ENERGIPÆLE I VEJLES JORD


Projektpartnere har siden 2011 testet energipælene under Rosborg Gymnasium i Vejle, der netop ligger i en ådal. ”Casen dokumenterer pælenes virkning, energieffektivitet og korte tilbagebetalingstid. Gymnasiet er selvforsynende med køling og varme og kan i teorien producere overskud af begge. Køling er en stor udfordring i energioptimerede bygninger, som har svært ved at afgive varme. Køling er kun sjældent en af fjernvarmens services og kræver store investeringer. Frikøling med energipæle er 10-15 gange så effektiv som traditionel køling,” siger Søren Erbs Poulsen.

Byggerier i bydelen Ny Rosborg har i årene 2017-2019 været med i et EUDP- forskningsprojekt med energipæle. Ud over VIA University College medvirker blandt andre Centrum Pæle, der producerer energipælene.

”Rosborg er en perfekt case, da 14 nye bygninger ifølge forskningen ville kunne forsynes fuldstændig af energipælene ved at udveksle energi med hinanden i et lukket kredsløb. Når der bygges flere bygninger, kan de kobles på som LEGO-klodser. Rosborg-casen viser også, at selv om etableringsomkostningerne er højere med energipæle end ved gængse pæle eller traditionel varmeforsyning, tjener pælene sig hjem på tre-seks år, fordi energien siden kun koster el til systemet og varmepumpen,” fortæller salgsingeniør i Centrum Pæle, Jonas S. Henriksen.

Han er i dialog med arkitekter, rådgivende ingeniører, piloteringsfirmaer og pensionsselskaber for at udbrede energipælene.

"Energipæle er dobbelt bæredygtige: De bærer bygningerne og giver bæredygtig energi, som er en hjørnesten i at gøre Danmark fossilfrit" Jonas S, Henriksen, salgsingeniør, Centrum Pæle To boligbyggerier i Københavnsområdet bygges med energipæle, så de bygherrer gør en indsats for klimaet og opnår samtidig stabil, grøn og billig energiforsyning,” siger Jonas S. Henriksen.

Centrum Pæle A/S
Grønlandsvej 96
7100 Vejle
Vejle Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27242561

Kontaktperson

JSH
Jonas Schütt Henriksen
Bæredygtighedsleder
+45 76420917 jonas@centrumpaele.dk

Send til en kollega

0.049