Aalborg CSP ansætter ny proces- og projektingeniør
Aalborg CSPs lavtemperaturafdeling udvider endnu engang teamet med ansættelsen af Lasse Lykkegaard som proces- og projektingeniør. Lasse vil bl.a. bidrage til udviklingen og implementeringen af nye varmepumpeprojekter.
Som en del af virksomhedens lavtemperaturafdeling vil Lasse understøtte arbejdet med udvikling og implementering af nye energiprojekter for kunder nationalt såvel som internationalt. Lasse vil supportere afdelingens Front End Engineering Design (FEED) og Bid Management team med primær fokus på fremtidige varmepumpeprojekter.
Lasse har en bachelor i teknologiledelse fra det maritime og polytekniske uddannelsescenter MARTEC. Forud for sin tid på MARTEC har Lasse arbejdet som industritekniker i en række forskellige virksomheder. Hans seneste ansættelse var hos DVI Energi A/S i Støvring, hvor han fungerede som teknisk produktmanager.
Vi byder Lasse Lykkegaard velkommen til Aalborg CSP.