Ventilatorer til pyrolysetestcenter SkyClean
BarkerBille har leveret tre ventilatorer til Stiesdal A/S’ pyrolysetestcenter SkyClean i Skive.
De tre ventilatorer til dette projekt er en cirkulationsventilator til en varmeveksler, en ventilator til cirkulation af gas, ventilator til udsugning/recirkulation af gasser fra pyrolysereaktorer.
Specialdesignede ventilatorer til høje temperaturer
Det, der er meget specielt ved disse ventilatorer, er, at de er designet til en opstartstemperatur på 450 grader og en driftstemperatur på 550 grader. Det opnås ved special opvarmning af ventilatorhuset og isolering af huset. Det er nemlig helt afgørende for pyrolyseprocessen, at denne temperatur opretholdes. Derfor har BarkerBille sammen med Stiesdal arbejdet på en løsning, der kunne imødekomme dette.
På grund af hvor ventilatorerne skal bruges, er de designet efter ATEX-kategori 2G (zone 1) indvendigt og lavet med en gastæt konstruktion.
Læs mere om ventilatorer til pyrolyse på vores hjemmeside.