Nyt ansigt ved Adding Engineering
Vi byder med stor glæde velkommen til 3D Engineer Lars Christian Jensen hos Adding Engineering i vores afdeling i Ballerup.
Lars er uddannet maskintekniker med speciale i maskinkonstruktion fra Københavns Tekniske Skole.
Han har 28 års erhvervserfaring som Teknisk designer, Projekt- og udviklingsingeniør og har erhvervserfaring inden for mange områder af projektarbejde såsom konceptudvikling, 3D design af komponenter, 2D dokumentation, 3D FEM Simulation, prototypebyg, mekaniske samleprocesser samt test og verifikation.
Han har således stor erfaring med produktudvikling fra idé til færdigt produkt.
Lars har senest været ansat som Assembly Process Engineer i Ambu A/S, hvor han i projektgruppe har arbejdet med udvikling af medicinsk udstyr og montageprocesser i tæt samarbejde med produktionen.
Tidligere har han arbejdet med bl.a. produktudvikling af komponenter til høreapparater, kvalitetstest, og leverandør- og kundekontakt for Sonion A/S og desuden for FL Smidth A/S som Design Engineer med udvikling af maskineri til cementindustrien.
Lars er vant til samarbejdet i en projektgruppe, men arbejder også detaljeret og fokuseret, når det kræves.
Spidskompetencer:
· 3D konstruktion
· SolidWorks 2D/3D / Inventor 2D/3D
· 3D FEM simulation
· GPS - Geometrical Product Specification
· DFM - Design For Manufacturing
· Montage-processer
· Konceptudvikling
Vi byder velkommen til Lars Christian Jensen ved Adding Engineering.