23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ahlsell og Uponor skaber banebrydende alliance for løsninger til håndtering af spildevand, regnvand

Ahlsell præsenterer et spændende nyt partnerskab! Med samarbejdet med Uponor kan Ahlsell nu også tilbyde sine kunder Uponors omfattende sortiment af løsninger til håndtering af regn-, spildevand og drikkevand. Dette partnerskab bygger på virksomhedernes fælles vision om at skabe et mere bæredygtigt samfund.

”Vi er stolte over at kunne præsentere en udvidelse af vores sortiment med Uponor Infras kendte kvalitetsprodukter. Hos Ahlsell vil vores kunder fremover kunne finde alt, hvad de har brug for inden for Uponors kloak-, regnvands-, og drikkevandsløsninger. Fra hele palletten af standardrør og fittings til tanke og brønde, kan vi nu også levere komplette og skræddersyede Uponor-løsninger, der opfylder specifikke krav og behov. Især inden for områder som skybrudssikring og rensning af afstrømmende regnvand kan vi tilbyde Uponors skræddersyede løsninger til klimasikring. Og på drikkevandsområdet, kan Ahlsell tilbyde Uponors specialdesignede løsninger, der garanterer borgerne renere vand og minimerer vandspild,” forklarer Flemming Nielsen, salgsdirektør for VA hos Ahlsell.  

Ahlsell tilbyder Uponors nyeste teknologier til håndtering af vand. Som markedsleder inden for underjordisk infrastruktur, er Uponor Infra i en løbende udvikling af nye løsninger, og dette samarbejde giver Ahlsell mulighed for at tilbyde kunder adgang til de nyeste opfindelser til håndtering af vand. 

Uponor deler Ahlsells vision om et mere bæredygtigt samfund. Gennem partnerskabet kan de nu tilbyde produkter, der er produceret med bæredygtighed for øje. Fra produktionen på Uponors ISCC Plus-certificerede fabrikker til dokumentation med miljøcertifikater, sikres kunder adgang til produkter med reduceret CO2-aftryk. Produkternes miljømæssige aftryk dokumenteres på Ahlsells webshop, hvilket gør det nemt at træffe et grønnere produktvalg.  

”Uponor og Ahlsell deler visionen omkring den bæredygtige agenda, hvilket er meget afgørende for Uponor. Dette vil ikke kun styrke Uponors position inden for branchen, men det vil også åbne op for en mere effektiv og omkostningseffektiv forsyningskæde. Alt i alt ser vi dette samarbejde som en win-win-situation, der vil skabe værdi både for Uponor og for vores kunder,” siger Søren F. Rasmussen, der er salgschef hos Uponor Infra.  

Flemming og Søren mødtes for nyligt på Ahlsells logistikcenter i Billund, hvor Uponors produkter allerede er tilgængelige. Sammen kan virksomhederne levere effektive løsninger og faglig sparring til kunder indenfor industrien og byggeriet, uanset om de arbejder på større eller mindre projekter.  

 

Om Uponor og Ahlsell   

  • Ahlsell er nu forhandler af mere end 500 Uponor-produkter til håndtering af drikkevand, spildevand og regnvand.  
  • Uponor er førende global leverandør af løsninger til håndtering af vand med rødder i Finland og er en del af Georg Fischer Group.  
  • Ahlsell er for professionelle, der fremstiller, installerer, bygger, reparerer og vedligeholder i industrien og byggeriet. I Danmark er Ahlsell til stede med 26 butikker og 11 selvbetjeningsbutikker.  
Ahlsell Danmark
Håndværkervej 14
9000 Aalborg
Aalborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK42997811
P nummer: 1003072200

Kontaktperson

Flemming Nielsen
Salgsdirektør, VA
+45 40407842 fni@sanistaal.dk

Send til en kollega

0.031