23948sdkhjf
Del siden
Annonce

I fællesskab arbejder vi ansvarligt for at bruge færre ressourcer

Mulighederne er mange, hvis man som virksomhed ønsker at reducere sit klimaaftryk. Men det kræver, at både slutbruger og leverandør er indstillet på at tænke i nye forretningsmodeller og ikke kun i den økonomiske bundlinje.

Hvorfor ikke leje sit sandblæsnings- eller maleudstyr i stedet for at købe det?

Og hvis man nu skal købe: Hvorfor så ikke købe udstyret brugt frem for nyt? Lidt på samme måde som det er kommet på mode at købe tøj second-hand?

Det skorter i hvert fald ikke på muligheder hvis man som virksomhed ønsker at gøre en indsats for at reducere sit klimaaftryk. Især hvis man ikke kun kigger snævert på den sædvanlige økonomiske bundlinje, når investeringscasen skal retfærdiggøres.

”Tag nu sådan noget som udlejning af udstyr, som vi allerede gør i stor grad i vores Offshore Energy-forretning, og som vi gerne vil gøre endnu mere af i vores andre forretningsområder. Hvis man køber nyt, risikerer udstyret at ende henne i et hjørne efter noget tid. Men udlejningsmaskiner ender altid dér, hvor de kan skabe værdi. Og vi kan sørge for at opgradere dem og holde dem ved lige, så vi kan udnytte dem bedst muligt. Så derfor er udlejning i udgangspunktet en langt mere cirkulær forretningsmodel, som jeg tror, vi kommer til at se meget mere af,"  lyder det fra Claus Andersen, CEO i Mouritsen A/S.

Et tog der rammer os alle lige om lidt

Som så mange andre virksomheder befinder Mouritsen A/S sig stadig i den indledende fase af den ansvarlighedsrejse, som alle aktører i industrien skal på – og hvor de færreste virksomheder ved, hvor de reelt ender.

Men ifølge Claus Andersen er én ting sikkert: EU’s taksonomi – EU’s klassifikationssystem for bæredygtige aktiviteter, som trådte i kraft i januar 2022, og som opstiller en række betingelser og kriterier for, hvornår en økonomisk aktivitet er miljømæssig bæredygtig - og de kommende krav i forhold til ESG-rapportering bliver et ”tog, der rammer os alle lige om lidt,” som han udtrykker det.

Hos Mouritsen A/S er den grønne omstilling derfor for længst blevet et strategisk sigtepunkt, da ’ansvarlighed' er en af virksomhedens kerneværdier. Og af samme årsag giver Mouritsens rolle også langt hen ad vejen sig selv, lyder det fra Claus Andersen.

”Vi skal hjælpe vores kunder med at bruge færre ressourcer. Det er egentlig ret ligetil.”

Læs resten af artiklen og om hvordan der ligger flere nye forretningsmodeller og venter på at blive brugt til at skabe vækst her.

Mouritsen A/S
Lanciavej 13
7100 Vejle
Vejle Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30207955
P nummer: 1012967787

Kontaktperson

MS&I
Mouritsen Salg & Information
+45 75554664 mail@mouritsen.com

Send til en kollega

0.047