23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Salg af din virksomhed i fødevaresektoren

Hvorfor sælge virksomheden? Det kan være nødvendigt af forskellige årsager, såsom pensionsplanlægning, behovet for diversificering af investeringer, eller ønsket om at udnytte strategiske muligheder gennem konsolidering. Der er forskellige strategier til salg, herunder en "pre-exit" model, hvor ejeren delvist sælger aktier med mulighed for fortsat involvering i virksomhedens vækst. Alternativer inkluderer management buy-out (MBO) og management buy-in (MBI). Markedstendenser i den danske fødevaresektor inkluderer fokus på bæredygtighed, sundhed, plantebaserede fødevarer, convenience-produkter og digitalisering. Iværksættere i fødevarebranchen kan finde vækstmuligheder gennem virksomhedssalg på grund af behovet for tilpasning til markedets krav, investeringer i automatisering, digitalisering og bæredygtighed samt muligheden for at opnå stordriftsfordele og øget konkurrenceevne gennem fusioner.

Hvorfor sælge sin virksomhed?
Det kan være svært at træffe beslutningen om at sælge sit hjertebarn. Dog bliver det af forskellige årsager før eller senere relevant for næsten alle iværksættere og virksomhedsejere. Måske nærmer pensionsalderen sig, og du har brug for at sikre den fremtidige ledelse af din virksomhed. Måske er tiden er inde til at diversificere pensionsmidlerne, der er investeret i virksomheden. Måske er dit fokus på iværksætteri og kreativitet i stor grad blevet erstattet af lederrollen, i takt med at din virksomhed har haft vokseværk – eller det kan være, du ser strategiske muligheder gennem konsolidering, som kan bane vejen for yderligere vækst og sikre virksomhedens konkurrencemæssige markedsposition. I så fald kan et helt eller delvist virksomhedssalg være løsningen. 

Hvilke strategier findes der?
Afhængig af den enkelte virksomhedsejers visioner og ønsker, findes der forskellige strategier, som har hver sine fordele, men som alle har det ultimative formål at sælge virksomheden.   

Foruden den klassiske løsning, hvor 100% af virksomhedens aktier sælges på én gang til en ekstern part, er det også en mulighed at foretage en såkaldt ”pre-exit”. I en pre-exit strategi sælger virksomhedsejeren grundlæggende sine aktier, men typisk ad to omgange med 3-5 års mellemrum. Fordelen ved denne salgsstrategi er, at virksomhedsejeren herved kan realisere en del af sine aktiver med det samme og samtidig fortsætte med at være en del af den kommende vækstperiode, som virksomheden vil opleve, når den får tilført ny kapital. Derved opnår ejeren både fordelene ved at få spredt en del af sin risiko og fortsat have et lod i det nye væksteventyr. 

Dog er det ikke altid nødvendigt eller ønsket at finde en ekstern køber til at føre virksomheden videre. Det kan også ske, at den siddende ledelse køber virksomhedsejeren ud i et såkaldt management buy-out (MBO), hvilket kan give ejeren ro i sindet med henblik på den videre virksomhedsførelse og fremtidige situation for de ansatte. Alternativt kan en management buy-in (MBI), hvor et ledelsesteam udefra køber virksomheden, også være en interessant indgangsvinkel for mange ejere. 

Hvilke markedstendenser påvirker aktuelt den danske fødevaresektor?
Alle brancher påvirkes af mange forskellige nationale og internationale markedstendenser, og den danske fødevareindustri er ingen undtagelse, idet den på nuværende tidspunkt skal tilpasse sig en række nye forhold:

  • I lighed med mange andre brancher er bæredygtighed blevet et centralt fokus for den danske fødevareindustri. Forbrugerne efterspørger i stigende grad miljøvenlige tiltag som bæredygtige råvarer, produktionsmetoder og emballage.
  • Den danske fødevareindustri har tiltagende fokus på sundhed og trivsel. Forbrugerne efterspørger sundere fødevarer fremstillet af naturlige råvarer uden kunstige tilsætningsstoffer. Denne tendens er i høj grad drivende for innovation i virksomhedernes produktudvikling og marketingstrategier.
  • På samme måde er efterspørgslen efter plantebaserede fødevarer opadgående i Danmark på baggrund af bekymringer om sundhed, dyrevelfærd og miljømæssig bæredygtighed. Virksomheder i fødevareindustrien diversificerer deres produktudbud, så de også kan tilbyde mere plantebaserede alternativer til de traditionelle animalske produkter.
  • En travl hverdag og skiftende forbrugerpræferencer driver efterspørgslen efter nemme måltider i vejret. Flere og flere virksomheder udvikler derfor færdigretter, måltidskasser og snacks to go uden at gå på kompromis med smag og kvalitet.
  • Også inden for fødevarer transformerer digitaliseringen måden, der produceres, distribueres og forbruges fødevarer i Danmark. Online supermarkeder bliver stadigt mere populære, og det får flere fødevarevirksomheder til at investere i online-platforme og digitale marketingstrategier, som når direkte ud til forbrugerne. 

Hvorfor danske iværksættere i fødevarebranchen kan vækste gennem virksomhedssalg
Som følge af de nuværende markedsforhold og tendenser er det vigtigere end nogensinde at være forberedt på og i stand til at tilpasse sig det nye markedsklima. At holde sig på forkant eller førende inden for fx automatisering, digitalisering og bæredygtighed stiller krav til investeringer, som ikke alle virksomheder har mulighed for at foretage. Uden de nødvendige investeringer kan selv de mest etablerede konkurrencefordele forsvinde. Derfor kan der både ligge fordele og vækstmuligheder i at søge nye kompetencer og kapital ved at sælge sin virksomhed helt eller delvist. Mindre virksomheder har dertil mulighed for at opnå forbedrede stordriftsfordele og bedre konkurrenceevne ved at fusionere med andre virksomheder for derved at komme til at stå stærkere i markedet. På denne baggrund ser fødevaresektoren i Danmark en tendens mod fortsat konsolidering. 

Marktlink Mergers & Acquisitions ApS
Tuborg Boulevard 12, 3rd floor
2900 Hellerup
Gentofte Kommune
Danmark

Kontaktperson

JFD
Jesper Fogh Duelund
j.duelund@marktlink.com

Send til en kollega

0.046