23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Prysmian opkøber amerikansk kabelproducent Encore Wire Corp.

Etableret i 1989

Prysmian har gennemført opkøbet af amerikanske kabelproducent Encore Wire Corporation. I overensstemmelse med vilkårene i fusionsaftalen indgået af parterne den 14. april 2024, har Prysmian erhvervet alle aktier i Encore Wires for $ 290 per aktie i kontant.

Opkøbet vil styrke Prysmians førende position i Nordamerika og forbedre muligheder for krydssalg og effektivitet i kraft af Encore Wires unikke produktions- og distributionsproces samt serviceniveau. Den kombinerede forretning bliver godt positioneret til at understøtte elektrificering og digitalisering i Nordamerika, som omfatter vækst af datacentre og opgraderinger til elnettet.

Massimo Battaini, Prysmian CEO, udtaler: "Dette opkøb vil væsentligt styrke Prysmians førende position i Nordamerika og samtidig skabe værdi for alle interessenter. Takket være et komplementært fit med Prysmians eksisterende forretning i Nordamerika, bliver vi optimalt positioneret til at drage fordel af strukturelle vækstmuligheder indenfor digitalisering og den grønne omstilling. Derudover er det også en god kulturel pasform mellem Encore Wire og Prysmian på grund af vores fælles fokus på innovation og forpligtelse til at fremskynde overgangen til bæredygtig økonomi. Vi byder Encore Wire-medarbejdere hjerteligt velkommen."

Daniel L. Jones, Encore Wire CEO, sagde: "Efter en succesfuld fusion med Prysmian er vi klar til at begynde et spændende nyt kapitel i vores virksomhedshistorie. Jeg er taknemmelig for vores medarbejderes hårde arbejde og engagement og stolt over den bemærkelsesværdige værdi, Encore Wire har skabt med vores ekspansive single-campus-model, lavprisproduktion, centraliseret distribution og produktinnovation. Encore Wire og Prysmian er to meget komplementære organisationer, og vi ser frem til at udnytte vores forbedrede produktudbud og stærke kunderelationer til at skabe endnu bedre resultater, som en del af en global organisation."

Encore Wire blev etableret i 1989 med 68.000 m2 lagerbygning i McKinney, Texas. Siden da har virksomheden vækstet til at råde over 3,5 millioner m2 under tag samt 186 hektar udendørs areal. I dag er Encore Wire en førende producent af kobber- og aluminiumkabler til byggeri, elforsyning, infrastruktur og industri i USA.

Som en relativ ung virksomhed med 1.629 medarbejdere, har Encore Wire en af de mest moderne produktionsfaciliteter i branchen. Produktionen er vertikalt integreret, så trækning af kobbertråde, genanvendelse af kobberskråt, kabelproduktion, lager og distributionscenter - er placeret på samme sted. 

Kundeloyalitet er centralt for Encores succes med intens fokus på kundebehov, vedligeholdelse af stærke relationer og et højt serviceniveau, med hurtig håndtering af forespørgsler, ordrer og forsendelser. Encores produkter sælges overvejende gennem et netværk af mere end 30 grossister på tværs af hele USA.

I kraft af disse strategier har Encore Wire været god til at kontrollere omkostninger og opnå en fuld ordrebog. Som et resultat har Encore Wire støt øget sin markedsandel med en omsætning på $ 2.568 millioner i 2023.

Prysmian Denmark
Roskildevej 22
2620 Albertslund
Albertslund Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27917887

Kontaktperson

EKJ
Eva Kjær Jones
Marketing Specialist, Danmark
eva.jones@prysmian.com

Send til en kollega

0.032