23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Fusion og opkøb kan styrke forsyningskæderne i metalbranchen

Inden for metalbranchen kan en effektiv og fleksibel forsyningskæde (supply chain) være afgørende for virksomhedens resultat og konkurrencedygtighed. Optimering af forsyningskæden kan blandt andet ske gennem fusioner og opkøb, som samtidig vil give virksomhedsejere muligheden for at realisere alle eller en del af aktierne i virksomheden.

En blokeret sejlkanal. En pandemi. Skærpede lovkrav. Økonomisk ustabilitet. Politisk uro, strejke og krig. Som virksomhedsejere såvel som forbrugere mærker vi, hvordan vores globaliserede verden ikke bare giver os adgang til stadigt flere produkter med indtil flere ophavslande bag sig, men i stigende grad også, hvordan vores verden – eller virksomhed – på det nærmeste kan gå i stå på grund af en enkelt forstyrrelse i forsyningskæden. I dette blogindlæg ser vi nærmere på metalbranchens supply chain-udfordringer, og hvorfor en fusion eller et opkøb kan være vejen til at komme styrket videre.

 

Derfor bør I reducere jeres forsyningskæders sårbarheder

Generelt ligger de største risici i de første led af de internationale forsyningskæder, som omfatter leverandøraftaler, ordreafgivelse, produktion og transport. Også inden for metalbranchen kan en robust og pålidelig forsyningskæde blive en afgørende faktor for virksomhedens resultat og konkurrencedygtighed. En optimeret, fleksibel og effektiv forsyningskæde kan endda vise sig at blive redningen i en tid med flere og større forstyrrelser i de globale forsyningskæder:

  • Lavere omkostninger: En velfungerende forsyningskæde med fokus på effektivitet inden for transport, lagerbeholdning og produktionsprocesser kan bidrage til at reducere virksomhedens omkostninger og dermed øge dens rentabilitet og konkurrencedygtighed.
  • Øget leveringssikkerhed: Pålidelig levering til tiden er essentielt for at fastholde kundernes tillid, tilfredshed og loyalitet. Derfor er en optimeret og fleksibel leveringsproces med rettidig adgang til de nødvendige komponenter og materialer afgørende for at undgå forsinkelser, produktionsafbrydelser og i sidste ende tab af kunder.
  • ESG-compliance: Som leverandør står også metalsektoren overfor skærpede krav om bæredygtighed og ansvarlighed i forsyningskæden, som skal overholde nye miljømæssige standarder. Det forudsætter, at I som virksomhed kan identificere og implementere nye processer, såsom reduktion af jeres CO2-udledning og ansvarlig udnyttelse af ressourcer.

 

Sådan påvirkes metalbranchen af problemer i forsyningskæden

Vigtigheden af en robust forsyningskæde og leveringssikkerhed er indenfor de seneste år kommet stærkt til udtryk. Den seneste leveringskrise har haft betydelige konsekvenser for virksomheder verden over og ikke mindst for de danske virksomheder i metalbranchen. Manglen på råvarer, komponenter og materialer har givet store udfordringer for producenter af metalprodukter, hvilket har påvirket produktionen, leveringsevnen og konkurrencedygtigheden – og som følge deraf mulige kontraktbrud og tab af indtægter. En øget efterspørgsel på visse metaller og råvarer har desuden bidraget til stigende priser i forsyningskæden, som har ført til øgede omkostninger, lavere marginer samt rentabilitet.

Alt i alt har forsyningskrisen tydeliggjort behovet i metalbranchen for at opbygge en robust og fleksibel forsyningskæde. Flere virksomheder er blevet opmærksomme på, at de ikke kun skal optimere henimod en effektiv forsyningskæde, der reducerer omkostningerne mest muligt, men i høj grad også henimod en fleksibel forsyningskæde, som kan tilpasse sig og håndtere uforudsete begivenheder for at sikre fortsat høj leveringssikkerhed til virksomhedens kunder.

 

Du kan reducere jeres sårbarheder i forsyningskæden gennem fusion og opkøb (M&A)

En fusion med eller et opkøb af en anden virksomhed kan være en direkte vej til at styrke sin virksomheds forsyningskæde på en række punkter. Ikke nok med det, så kan disse metoder også resultere i personlige gevinster for dig som virksomhedsejer.

Vertikal integration giver bedre kontrol over forsyningskæden
For at styrke jeres forsyningskæde kan du overveje at opkøbe eller fusionere vertikalt med en virksomhed, som beskæftiger sig med forsyning, bearbejdning eller levering af metaller, ressourcer, komponenter eller andre elementer i jeres produktion. På den måde kan du opnå større kontrol med forsyningskæden, som ikke mindst kan komme jer til gode i situationer med uro. En vertikal integration kan gennemføres på flere måder, for eksempel som en del af en buy & build-strategi, hvorved din virksomhed bliver en del af en større gruppe, muligvis med flere vertikaler.

Diversifikation af forsyningskæden skaber større robusthed
Fusioner og opkøb af virksomheder, som opererer i andre regioner eller producerer/leverer komplementerende metalprodukter, kan skabe nye muligheder for din virksomhed. Samtidig kan det øge diversificeringen af din virksomheds forsyningskæde og dermed reducere afhængigheden af den enkelte leverandør. Samlet set vil virksomheden blive mere modstandsdygtig og robust overfor forstyrrelser og risici i forsyningskæden.

Marktlink kan hjælpe dig og din virksomhed i processen
Som ejerleder ønsker du måske at opnå en stærkere forsyningskæde gennem fusion men samtidig at forblive delvis ejer af din virksomhed. Til det formål kan en pre-exit-strategi være relevant, hvorved du som ejerleder først sælger en andel af din virksomhed og senere de resterende aktier - typisk efter en periode på 3-5 år. Herved får du som virksomhedsejer mulighed for at realisere en del af dine aktiver her og nu samtidig med, at du fortsat er en stor del af den samlede virksomhed fremadrettet, som både vil få gavn af synergieffekterne og din markedsekspertise.

En fusion af din virksomhed kan altså både byde på muligheder for at styrke forsyningskæderne i en urolig tid og samtidig være en direkte fordel for dig som virksomhedsejer. Marktlink har international erfaring med fusioner og opkøb inden for metalbranchen og kan rådgive dig i forløbet op til og igennem en virksomhedshandel. 

Marktlink Mergers & Acquisitions ApS
Tuborg Boulevard 12, 3rd floor
2900 Hellerup
Gentofte Kommune
Danmark

Kontaktperson

JFD
Jesper Fogh Duelund
j.duelund@marktlink.com

Send til en kollega

0.049