23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Salgsdirektør Maria Steen Nørgaard fejrer 30 år med armeringsstål i Lemvigh-Müller

Mandag d. 16. september kan salgsdirektør Maria Steen fejre sit 30-år jubilæum i spidsen for Lemvigh-Müllers Bygge & Anlægs team. Meget har ændret sig på de 30 år.

For 30 år siden trådte Maria Steen for første gang ind ad døren til kontoret i Aarhus og til en stilling som stålsælger i det, der dengang hed Lemvigh-Müller & Munck. Kun seks år senere fik Maria tilbudt det overordnede ansvar for alt salget af alt Lemvigh-Müllers armeringsstål og dermed en plads ved ledelsesbordet. 

”Det har været en vildt spændende rejse i de 30 år. Stålmarkedet bevæger sig nøje i takt med den politiske og økonomiske situation i omverden. Hver en optur, krise og krig kan aflæses i vores salg. Så jeg har ikke kedet mig et øjeblik. Vi udvikler jo hele tiden vores forretning og dyrker nye områder og kundetilbud frem, for heldigvis har vi en bestyrelse, der forstår markedsvilkårene og tænker langsigtet. Det er sådan, vi beholder vores ledende position på markedet,” siger Maria om sin mere end 30-årige fascination af stålbranchen. 

Megatrends har påvirket kulturen i stålbranchen positivt
Diversitet og inklusion er en af de megatrends, som Maria Steen peger på har påvirket stålbranchen i en positiv retning, siden hun for 30 år siden begyndte sit arbejde i Lemvigh-Müller. Samtidig er fokus på bæredygtighed, compliance og dokumentation rykket op ad listen af vigtige emner sammen med et sikkert arbejdsmiljø for medarbejderne. 

”Da jeg fik ansvaret for Armeringsstål, var der ikke mange kvinder i ledelsen. Jeg har med egne øjne kunnet se en udvikling i diversiteten på ledelsesgangene siden da, og det glæder mig, at der nu er en større rummelighed for det enkelte individ uanset baggrund i vores branche nu. Samtidig er hierarkierne i vores branche blevet mindsket på de 30 år. Nu er der en større forståelse af, at vi alle er en del af samme kæde og arbejder mod samme mål. Der er også kommet et større fokus på bæredygtighed, ansvarlighed, dokumentation i branchen. Det er alle positive trend, og jeg er stolt af, at det er områder, vi arbejder med i Lemvigh-Müller,” slutter salgsdirektør i Lemvigh-Müller, Maria Steen.

Lemvigh-Müller A/S
Stationsalleen
2730 Herlev
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56973311

Kontaktperson

MN
Maria Noel
mano@lemu.dk

Send til en kollega

0.047