Sikring af kritisk infrastruktur under NIS2
Med infrastrukturen bogstaveligt talt under angreb, er en styrkelse af infrastruktursikkerheden mere aktuel end nogensinde. I lyset af EU's NIS2-direktiv introducerer Følsgaard adgangsteknologier til bedre sikring, sporing og autorisation.
Med den kommende implementering af EU's NIS2-direktiv, står Følsgaard klar med et kraftfuldt budskab om betydningen af avancerede sikkerhedsteknologier i beskyttelsen af kritisk infrastruktur. Produkter som CyberLock og CyberKey Vaults er mere end bare sikkerhedsforanstaltninger. De repræsenterer en ny æra af intelligent teknologi designet til at tackle nutidens komplekse sikkerhedsudfordringer.
Optimerede sikkerhedsprotokoller
CyberLock-systemet udvider den fysiske sikkerhedsprotokol ved at kombinere mekaniske låse med avanceret elektronisk nøglekontrol, hvilket giver virksomheder kontrol over adgangsrettigheder og sikkerhed. For eksempel kan CyberLock effektivt sikre adgangen til højspændingsstationer, brønde, og datacentre, hvor uautoriseret adgang kan have alvorlige konsekvenser for både virksomhed, sikkerhed og potentielt for samfundet. Systemet er ikke kun effektivt til at forhindre uautoriseret adgang, men også til at dokumentere og rapportere adgangsmønstre i realtid, hvilket er afgørende for compliance med NIS2-direktivet.
Overholdelse af NIS2
CyberKey Vaults byder på en revolutionerende løsning til håndtering af nøgleudlevering. Denne teknologi tillader virksomheder at programmere og udlevere nøgler på en sikker og automatiseret måde, hvilket reducerer risikoen for menneskelige fejl og øger effektiviteten i kritiske operationer. Dette system kan spille en central rolle i at styre adgangen til sikkerhedsfølsomme områder som højspændingsstationer, brønde, og datacentre.
Følsgaard skaber og fremmer innovative løsninger til at støtte virksomheder i hele overgangsprocessen til at overholde NIS2. Med CyberLock produkter er virksomhederne ikke bare udstyret til at møde de skærpede EU-krav, men også til at sætte nye standarder for industriel sikkerhed og driftssikkerhed.