Fremtiden for din familieejede virksomhed i energisektoren
Hvis du er ejerleder i en familievirksomhed, er du formodentlig også bevidst om, at der ligger en særlig udfordring i at tilrettelægge et fremtidigt salg af virksomheden - ikke mindst hvis ønsket er, at virksomheden skal forblive helt eller delvist på familiehænder. Det handler dels om at sikre, at virksomheden råder over de rette kompetencer og teknologier i et fremtidigt marked, men også om at de nye ejere bliver optimalt rustet til at føre virksomheden videre.
Hvad enten du ønsker at overdrage virksomheden til yngre kræfter i familien eller sælge helt eller delvist til en ekstern køber, der kan tilføre ny viden og kompetencer, er det afgørende at begynde forberedelserne til dit virksomhedssalg i god tid. I denne artikel får du de vigtigste råd til at fremtidssikre din virksomhed i energisektoren.
Hvordan sælger du din virksomhed til et familiemedlem?
At sælge en familievirksomhed er aldrig one-size-fits-all. Sammensmeltningen af familie og virksomhed kan give stor mening men også være en kilde til komplikationer. Ofte er der følelser knyttet til virksomheden. Der kan være mange årsager til at sælge, negative som positive, og timing spiller næsten altid en stor rolle. Det kan for eksempel være ønsket om at gå på pension, rejse kapital, tilføre nye kompetencer eller en reaktion på ændrede markedsforhold. Det er vigtigt at forstå motivet bag et kommende salg for at sikre den bedst mulige proces for sælger og andre interessenter.
Et virksomhedssalg starter med en exit-strategi, og allerede her vil det for de fleste give mening at inddrage professionel hjælp, som kan bidrage til at øge virksomhedens værdiansættelse og optimal gennemførsel af selve salgsprocessen. Som ejerleder skal du afklare med dig selv, om din virksomhed er rustet til at fortsætte uden dig ved roret. Hvis ikke, bør din forberedelsesproces allerede starte nogle år før et eventuelt salg, så du kan arbejde på at gøre virksomheden uafhængig af dig som ejerleder. Dette vil være med til at forbedre virksomhedens værdiansættelse, mindske krav om earn-out og lignende strukturer og samlet give dig bedre vilkår i forbindelse med et salg. Selve den tekniske del af salget kan være tidskrævende og kompliceret, og skal virksomheden gives som delvis gave til et familiemedlem, vil der samtidig være skattetekniske udfordringer at løse.
Findes der ikke en køber i familien, er der en bred vifte af muligheder, men også et behov for at vurdere og optimere virksomheden professionelt for at tiltrække de bedst mulige købere.
Hvordan fremtidssikrer du din familievirksomhed i energisektoren?
Energisektoren gennemgår i disse år en række store forandringer, hvoraf den største er transitionen til vedvarende energikilder og mere bæredygtige processer. Branchen påvirkes i høj grad af politiske skift, miljømæssige stramninger og reguleringer såvel som ændrede vaner og forventninger hos forbrugerne. Sideløbende foregår der en rivende teknologisk udvikling, som stiller krav til investeringer i nye kompetencer og diversificering af forretningsmodellen. Vi har listet de væsentligste elementer, der kan sikre fremtiden for din familievirksomhed i energisektoren:
Omfavn den grønne omstilling
Transitionen til vedvarende energikilder som sol-, vind- og vandkraft finder sted globalt. For virksomheder i energisektoren kan det være afgørende at diversificere forretningsmodellen og investere i mere bæredygtig energiteknologi for at imødekomme nye klima- og miljømål og sikre virksomhedens relevans på langt sigt.
Udnyt den teknologiske udvikling
Der kan være store muligheder i at investere i smarte elnet, energilagring og effektive energistyringssystemer. For at forblive konkurrencedygtig og relevant kan din familievirksomhed med fordel indgå partnerskaber med teknologiske pionerer eller startups, som er på forkant med den nyeste udvikling.
Indfør bæredygtige processer
Nye bæredygtige processer kan styrke virksomhedens markedsposition ved at imødekomme kundernes krav om større ansvarlighed og samtidig sikre, at I overholder strengere lovkrav og reguleringer. Grønne energimærker og certificeringer er en effektiv vej til at opbygge større tillid hos kunder, investorer og andre interessenter.
Forbered din fremtidige ledelse
Som familievirksomhed er det ekstra vigtigt at have en plan for fremtidig overdragelse og inddrage yngre familiemedlemmer i driften, hvis ønsket er, at de en dag skal overtage virksomheden. Her kan både formel uddannelse og mentorprogrammer være med til at forberede den næste generation til fremtidens udfordringer i energisektoren.
Følg med lovkrav og reguleringer
Energipolitik gennemgår store forandringer, og det er afgørende som virksomhed i sektoren at følge med og tilpasse sig skiftende politikker, CO2-målsætninger og skattefordele for initiativer inden for grøn energi. De løbende ændringer kræver desuden stor fleksibilitet.
Fokus på markedsekspansion
Overvej at udforske mulighederne i nye vækstmarkeder for vedvarende energi eller at diversificere virksomhedens aktiviteter til komplementære områder såsom elbils-infrastruktur eller energirådgivning. Nye markeder giver flere ben at stå på og mindsker den samlede risikoeksponering.
Styrk din økonomiske modstandskraft
Vi anbefaler, at du som familieejet virksomhed investerer i risikostyring og sikrer ekstern finansiering af innovationsprojekter, for eksempel via grønne obligationer og venturekapital.
Fasthold dine interessenter
Det er afgørende at opbygge og styrke relationer med leverandører, kunder og lokalsamfundet for at styrke virksomhedens omdømme og sikre langsigtet vækst.
Hvordan kan Marktlink hjælpe?
Et virksomhedssalg er altid en tidskrævende og kompliceret proces, og for at sikre et vellykket resultat er det ofte værdifuldt at inddrage en ekstern M&A-rådgiver. Marktlink har stor erfaring med salg af virksomheder på tværs af sektorer, og vi vil med glæde hjælpe dig med at vurdere, optimere og sælge din familievirksomhed til den rette køber.