23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Panasonic præsenterer tablet skræddersyet til ambulancepersonale

Panasonic TOUGHBOOK har tilpasset enheden, så den passer til behovene hos udrykningshold, der arbejder i risikofyldte miljøer.

Brugen af hardware og data i akutbehandlingen har været i vækst i årtier. Det skyldes ikke mindst potentialet for at redde liv ved at have fuld og hurtig adgang til patientjournaler, og at beredskabsteams nemt kan kommunikere med både hinanden og med borgere, der ringer om ulykker - samt for at akutpersonalet kan komme til ulykkesstedet så hurtigt som muligt. 

Men at være en del af et udrykningshold er hårdt og fysisk arbejde, hvilket stiller særlige krav til de bærbare computere og tablets, der bruges. Enhederne skal kunne modstå stød, fugt, varme, kulde og endda at blive tabt på gulvet. Dertil kommer en lang række andre egenskaber, der passer til udfordringerne i forbindelse med akut lægehjælp. 

Panasonics skræddersyede EMS-computer er baseret på den robuste TOUGHBOOK G2, som ud over at være en robust og kraftfuld bærbar computer sikrer fuld mobilitet for redningspersonale og gør det muligt for redningspersonalet at kommunikere og dele data med andre teams uden at gå på kompromis med sikkerheden i forhold til patientdata.

"Redningspersonale, der bliver kaldt ud til ulykker og behandling på stedet, står over for store udfordringer. Teknologi bør ikke være en af dem. I denne type af arbejde har man brug for produkter, man kan regne med, når det virkelig gælder. Vi er glade for at kunne tilbyde en computer, der er specialdesignet til redningspersonale, og som bidrager til hurtigere hjælp og et mere bedre samlet resultat for patienterne", siger Stefan Lindau, Nordic Country Manager for Panasonic TOUGHBOOK.

Panasonic TOUGHBOOK-enheden hjælper personalet med at overvinde de miljømæssige og digitale udfordringer i forbindelse med nødhjælp, herunder følgende design og funktionalitet:

·       Integration i flere køretøjer: skræddersyede docking-løsninger til køretøjer gør det muligt at fastgøre computeren sikkert under kørsel, selv ved høj hastighed, så personalet nemt og sikkert kan bruge den til navigation, kommunikation og medicinsk assistance.

·       Ergonomisk design: Uanset om det er udendørs eller i udfordrende miljøer, kombinerer EMS-tabletten maksimal bærbarhed og holdbarhed takket være et solidt håndtag, lavere vægt, IP65-klassificeret vand- og støvtæthed og op til 12 timers batterilevetid.

·       Adgang til medicinske data i realtid: Med integreret 5G LAN og trådløse funktioner kan akutmedicinsk personale få en hurtig, sikker og pålidelig forbindelse til at få adgang til patientjournaler og dele ulykkesrapporter i realtid. Det resulterer i en smidig overdragelse til hospitalspersonalet ved ankomsten til behandlingsstedet, da de allerede arbejder ud fra nøjagtige oplysninger.

Forebyggelse og kontrol: Panasonics EMS-enhed er designet til at modstå certificerede desinfektionsmidler og -servietter, hvilket hjælper ambulancepersonalet med at beskytte patienterne gennem desinfektion af enheden efter hver brug. Den handskevenlige touchscreen gør det muligt at bruge computeren på ulykkessteder uden at skulle tage handskerne af og dermed afbryde kritiske procedurer.

digitalPR
Vejlsøvej 51
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark

Send til en kollega

0.041