23948sdkhjf
Del siden
Annonce

PRESSEMEDDELELSE - Ukrainsk delegation på besøg i Danmark

København, 27. marts 2025 — Danmark er vært for ukrainsk delegation for at styrke grønt energisamarbejde — I disse dage besøger 16 ukrainske beslutningstagere Danmark for at lære af danske erfaringer med grøn og effektiv fjernvarme. Besøget er arrangeret af DBDH og Udenrigsministeriet og markerer et vigtigt skridt i det dansk-ukrainske samarbejde om energisikkerhed og grøn genopbygning.

Danmark viser endnu engang sit stærke engagement i Ukraines grønne genopbygning og energiuafhængighed ved at være vært for en højtstående ukrainsk delegation af beslutningstagere med ansvar for modernisering af fjernvarmesystemer. Besøget er arrangeret i samarbejde mellem DBDH (Danish Board of District Heating), Udenrigsministeriet og den danske ambassade i Kyiv.

Delegationen består af 16 ukrainske repræsentanter fra myndigheder, kommuner og energiselskaber. I løbet af tre intensive dage deltager de i et omfattende program med vidensdeling, virksomhedsbesøg og strategisk dialog med danske energifagfolk og myndigheder. Programmet fremhæver danske løsninger inden for bæredygtig og effektiv fjernvarme og omfatter besøg i bl.a. København, Køge, Albertslund, Roskilde og Stenløse.

Grøn energi som fundament for genopbygning

Krigens ødelæggelser har sat dybe spor i Ukraines varmeforsyning. Det vurderes, at op mod 90 % af de større fjernvarmeanlæg er ødelagt, og op til 30 % af energien går tabt i de gamle net. Derfor er genopbygningen ikke blot en teknisk nødvendighed, men en mulighed for at etablere fremtidssikrede, grønne energisystemer. Det samlede investeringsbehov i Ukraines fjernvarmesektor er anslået til 2,5 mia. USD.

Samarbejdet med Danmark har fokus på løsninger med vedvarende energi som biomasse, solvarme, varmepumper og geotermi samt energilagring, power-to-heat og udnyttelse af overskudsvarme fra industrien.

Platform for langsigtet partnerskab

Studiebesøget fungerer som en platform for fremtidige samarbejder og partnerskaber mellem ukrainske aktører og danske virksomheder, forsyninger og teknologileverandører. Målet er at styrke Ukraines energisikkerhed og understøtte en hurtig, bæredygtig omstilling til EU-standarder.

"Dette besøg afspejler Danmarks engagement i at støtte Ukraine – ikke kun gennem nødhjælp, men også gennem langsigtede grønne løsninger. Dansk fjernvarmeekspertise kan gøre en reel forskel i Ukraines genopbygning," siger Lesia Logvynenko, projektleder i DBDH.

 ----------------------------------------------------------------------------------------------------------

OM DBDH

DBDH (Danish Board of District Heating) er en dansk organisation, der arbejder for at fremme og udbrede fjernvarmeløsninger internationalt. Organisationen samler danske virksomheder, forsyningsselskaber og eksperter for at dele viden, teknologi og erfaring inden for energieffektiv og bæredygtig fjernvarme. DBDH understøtter eksport af dansk fjernvarmeteknologi og faciliterer samarbejde mellem danske og internationale aktører.

Tilmeld dig DBDH's nyhedsbrev for at følge den internationale udvikling indenfor fjernvarme.

DANISH BOARD OF DISTRICT HEATING
Stæhr Johansens Vej 38
2000 Frederiksberg
Frederiksberg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK85175912

Kontaktperson

Linda Bergholt Bertelsen
Communications & Digital Media Manager
+45 28123526 lb@dbdh.dk

Send til en kollega

0.065