23948sdkhjf

Norlys dropper grøn strøm

Mærkningsordningen har udspillet sin rolle, mener koncernen

- Intentionerne bag mærkningsordningen var fine, men den bidrager ikke længere til mere grøn strøm i stikkontakten for forbrugerne, og derfor er der brug for en helt ny model.

Sådan siger Mads Brøgger, der er direktør i Norlys’ energiforretning, i en pressemeddelelse.

Og derfor har Norlys valgt at træde ud af mærkningsordningen for grøn strøm fra juli måned.

I stedet skriver koncernen, at man vil øge sit engagement i produktion og lagring af vedvarende energi. Norlys har allerede fokus på området, blandt andet via delejerskabet af Eurowind Energy, der udvikler, ejer og driver vindmølle- og solcelleparker, og en nylig investering på 250 mio. kr. i GreenLab, der udvikler nye metoder til at lagre vedvarende energi.

Har udspillet sin rolle

Norlys mener ikke blot, at mærkningsordningen kan virke vildledende, men også få direkte modsat effekt af intentionerne.

- Vi oplever af og til, at mærkningsordningen skaber tvivl blandt forbrugerne, så de tror, at de bare kan bruge løs af energien, fordi strømmen jo er “grøn.” Men hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, skal vi alle sammen spare på energien. Grøn Strøm-mærkningsordningen risikerer derfor at gøre mere skade end gavn. Også derfor er det tid til et opgør med ordningen, siger Mads Brøgger, der mener, at ordningen har udspillet sin roller efter at have fungeret som redskab for at skabe støtte til nye vind- og solcelleprojekter.

- I dag er efterspørgslen efter vedvarende energi meget høj, blandt andet på grund af energikrisen, derfor er der ikke længere brug for ekstra støtte til vindmøller og solceller, og mærkningsordningen har derfor udspillet sin rolle, konstaterer han.

Alle Norlys’ private elkunder modtager i løbet af de kommende dage et brev med orientering om, at Norlys udtræder af Grøn Strøm-mærkningsordningen.

Grøn Strøm-mærkningsordningen

  • I efteråret 2020 lavede Forbrugerombudsmanden retningslinjer, der giver energiselskaberne lov til at kalde strømmen for ”grøn” og ”klimavenlig”, hvis selskaberne køber certifikater, der modsvarer mængden af solgt strøm. 
  • Et certifikat er retten til at bruge “grønheden” fra for eksempel en solcelle, en vindmølle eller et vandkraftværk, der producerer vedvarende energi et sted i Europa.
Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.531