23948sdkhjf

PtX-fabrik får stor milliongaranti

Danmarks Eksport- og Investeringsfond har skrevet under på en aftale om finansiering af Topsoes fabrik, der skal lave elektrolyseenheder til Power-to-X

Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) har indgået en aftale om finansiering af Topsoes første fabrik til fremstilling af elektrolyseenheder til Power-to-X. Fabrikken, der skal bygges i Herning har dermed fået en garanti på 333 mio. kr.

Det skriver EIFO i en pressemeddelelse.

Finansieringen er kommet på plads efter et 18 måneder langt forløb, lyder det i pressemeddelelsen, hvor investeringsfonden ser store muligheder i fabrikken, der kommer til at fremstille Solid Oxide Electrolysis Cells - også kaldet SOEC. Enhederne er primært tiltænkt eksportmarkederne, hvor de vil komme til at indgå i diverse Power-to-X-projekter.

"Foruden at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark, træder Topsoe længere ind i Power-to-X værdikæden, hvor de allerede står stærkt," forudser EIFO.

-  EIFO har årelang erfaring i at støtte den grønne omstilling og projekter inden for vedvarende energi, især inden for vind. Men vores nye og forbedrede Power-to-X & CCUS-indsats sender et stærkt signal til markedet om vores støtte til næste fase af den grønne energiomstilling. Her er Topsoe og finansieringen af den første SOEC-fabrik et vigtigt, første skridt, siger CEO for EIFO, Peder Lundquist.

Fabrikken forventes at være fuldt funktionsdygtig i 2025 med en årlig kapacitet på 500 MW elektrolyseenheder.

SOEC-fabrikken

  • Fabrikken i Herning vil producere SOEC-elektrolyseenheder, der bruges til at splitte vandmolekyler op i hydrogen/brint (H2) og oxygen (O2). 
  • Bruges vedvarende energi til at drive processen, vil den producerede, grønne brint indgå som en del af den grønne omstilling, herunder ved at erstatte konventionelt produceret brint, der har et betydeligt CO2-aftryk.
  •  Fabrikken får i første omgang en kapacitet på 500 MW, men Topsoe har en option på at kunne udvide fabrikken til 5 GW.

EIFO

Se nøgletal for:
Læs mere om: power-to-x
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.542