Vindbosser, flæskesvær og energiøer
30 kilo flæskesvær, vindbosser og energiøer er langtfra det eneste man kan finde, hvis man frem til torsdag den 27. april slår vejen omkring Bella Center i København.
Her er alle afkroge af især Europas vindindustrivirksomheder samlet for at diskutere de branchens helt store og mindre spørgsmål, netværke og vise deres virksomheder frem.
I paneldebatter og indlæg fremlægger de ny viden og diskuterer emner som markedsmodeller, flydende konverterstationer og havvindmøller, nye kabelteknologier, der nedsætter strømtabet, genbrug af vindmølleblade, energiøer og meget mere.
På de 450 messestande viser virksomheder fra primært Europa, men også USA og Japan deres fineste projekter frem og mingler med gæsterne - både de, der kommer for at lave business, og de, der bare skal have en kop gratis baristakaffe eller en reklame-neglelak i logofarve med QR kode til bonusinfo om, hvad virksomheden, Rambøll, formår.
Et af trækplastrene åbner først kl 17.00 - gratis fadøl og flæskesvær i baren på den danske pavillion, hvor værten er Danish Wind Export, der som et omrejsende cirkus promoverer dansk vindindustri på verdens store vindkonferencer, fortæller Søren B. Rasmussen, der leder slagets gang bag baren.
Allerede klokken 16 begynder flere - mestendels mandlige konferencegæster - at stimle sammen i baren i den danske pavillion for at høre, om baren snart åbner.
I ventetiden frem til det sker, kan de slå vejen fordi Energinets fælles energiø stand, som er et samarbejde mellem den tyske TSO, 50Hertz, som er Energinets partner på Energiø Bornholm, og den belgiske TSO Elia, som i 2026 slår Danmark i at kunne fremvise verdens første rigtige energiøer, Princess Elisabeth Island.
WindEurope Annual Event 2023 er ikke bare Europas største vindmesse. Den er også mangfoldig.
Artiklen er en del af temaet Energiøer.