DI: Havvindaftale kan give temposkift i den grønne omstilling
Af DI havde gerne set de netop aftalte 6 GW havvindprojekter realiseret uden statslig ejerskab, men der er nu landet en model, der sikrer fremdrift, hvor industrien håber, at udbuddene er på plads inden sommerferien i 2024.
Det er meldingen fra DI efter nyheden om, at et bredt flertal i Folketinget i dag, tirsdag, er nået til enighed om udbudsrammerne for de aftalte 9 GW havvindenergi, der kan forsyne mellem ni og 14 millioner almindelige husstande med grøn strøm.
- Med den her aftale om havvind sættes der skub i den grønne omstilling frem mod 2030, hvor den grønne strøm vil være et kerneelement for transporten, industrien og vores hverdag. Det er et stort arbejde, der ligger bag, og det er flot, at det er lykkedes klima-, energi- og forsyningsministeren at lande en bred aftale. Nu handler det simpelthen om at få hastighed i processerne og luft under vingerne på den danske vindindustri, siger Emil Fannikke Kiær, som er politisk direktør i DI.
Energiø Bornholm er et gigantisk infrastrukturprojekt, der skal forbinde to lande. Øen skal være med til at øge vores forsyningssikkerhed i årene efter 2030 og gøre det muligt at eksportere grøn strøm. Vi er rigtig glade for, at der nu ligger en konkret beslutning om at opføre øen,. Emil Fanikke Kjær, politisk direktør i DI
DI hæfter sig også ved, at aftalen blandt andet giver havvindaktører mulighed for at opstille endnu flere havvindmøller på det samme område.
- Den fleksibilitet er helt afgørende for, at vi kan sætte grøn strøm til Power-to-X og fremtidens grønne brændstoffer til blandt andet fly og skibe, siger Emil Fannikke Kiær.
Glæde over Energiø Bornholm
Et andet element i aftalen er energiøen ved Bornholm, som bliver den første i Danmark og også den største havvindmøllepark til dato, indgår også i aftalen.
Energiøen skal være sat i drift inden udgangen af 2030, og den skal være med til at øge den danske forsyningssikkerhed, når den leverer grøn strøm til både Sjælland og Tyskland, og muligvis også Bornholms eget elnet.
- Energiø Bornholm er et gigantisk infrastrukturprojekt, der skal forbinde to lande. Øen skal være med til at øge vores forsyningssikkerhed i årene efter 2030 og gøre det muligt at eksportere grøn strøm. Vi er rigtig glade for, at der nu ligger en konkret beslutning om at opføre øen, siger Emil Fannikke Kiær.
Ikke ideelt med staten som medejer
Som noget helt nyt i dansk havvindshistorie skal staten nu være medejere af de 6 GW ny dansk havvind, som ikke vedrører energiøen - men dog med en armslængde til drift og bestyrelsesarbejdet omkring parkerne.
Det statslige ejerskab bliver maksimalt 20 procent, som det kendes fra Nordsøfonden for olie- og gasindvindingen.
- Statsligt ejerskab er ikke den ideelle løsning, men det er en løsning, som der er politisk enighed om, og som betyder, at vi nu kan fokusere på det, der er vigtigst; at få fart på den grønne omstilling. Det er vigtigt, at der skal være en armslængde mellem statens ejerskab og den daglige drift. Det her kommer til at ændre praksis for vindudviklerne herhjemme, så nu handler det om, at konstruktionen ikke forsinker udbuddene eller mindsker investorinteressen, siger Emil Fannikke Kiær.
Læs om de nye rammer for udbud af 6 GW ny dansk havvind her
Artiklen er en del af temaet Energiøer.
