23948sdkhjf

Regeringen beskyldes for lusket opførsel i åben dør-stop

Konservatives Mona Juul kritiserer regeringen for at sprede ansvaret for åben dør-stop. Lars Aagaard afviser

Regeringen har opført sig "lusket" og "unfair" i beslutningen om at stoppe åben dør-ordningen for vindmøller.

Det siger Mona Juul, erhvervs- og klimaordfører for De Konservative, til Børsen.

Hun anfører, at regeringen forsøger at brede ansvaret for den stoppede ordning ud på partierne i den nye havplan.

- Regeringen har proppet noget ind i en aftaletekst, som de selv burde tage ansvaret for, siger hun til Børsen.

Umiddelbart efter indgåelsen af den nye havplan onsdag meldte Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ud, at det "i forbindelse med vedtagelsen af den nye havplan" er "besluttet", at der ikke skal udlægges nye arealer til åben dør-ordningens ansøgere.

Mona Juul påpeger dog, at det ikke er aftalepartierne bag havplanen, der har vedtaget det. Det er i stedet en selvstændig regeringsbeslutning.

Derfor mener hun, at det er "uordenligt", at regeringen kommunikerer åben dør-stoppet i kontekst af havplanen.

Klimaminister Lars Aagaard afviser kritikken.

Til Børsen siger han, at han står på mål for den juridiske vurdering af åben dør-ordningens legalitet.

- Det Konservative Folkeparti beslutter selv, hvad de vil tage ansvar for. Det, vi har gjort, er at skabe transparens og gennemsigtighed.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072