Anne Marie Damgaard, leder af Dansk Center for Energilagring, DaCES Foto: Rasmus Degnbol

Af Anne Marie Damgaard, leder af Dansk Center for Energilagring, DaCES

Borgermodstand har længe været en barriere, når det gælder etablering og udbygning af grønne energianlæg. Alligevel får man fortsat ikke altid inddraget borgerne tids nok, når nye energiprojekter er på tegnebrættet. For fokus er forståeligt nok på teknologi, sikkerhed og beliggenhed i forhold til øvrig infrastruktur. Det er bare ikke tilstrækkeligt, hvis projektet ender med at gå vasken, fordi man har glemt at inddrage lokalsamfundet.

I DaCES arbejder vi med energilagring og -konvertering, som udgør en essentiel brik i omstillingen af vores energisystem. Men det er også en kompleks opgave, der går på tværs af naturvidenskabelige og teknologiske forskningsområder, jura, økonomi, humaniora og samfundsvidenskab.

Derfor samler vi relevant viden, bidrager til at definere behovet for en langsigtet forsknings- og innovationsindsats og kobler forskningsinstitutioner og virksomheder sammen i konkret og missionsdrevet samarbejde.

I det missionsdrevne partnerskab MissionGreenFuels, der ledes af Aalborg Universitet, Energy Cluster Denmark og DaCES, tager COMON-projektet (Engaging Communities in the Green Fuels Transition) netop fat på spørgsmålet om borgerinddragelse.

Som en del af projektet har studerende fra Antropologi på Københavns Universitet for nylig gennemført en række feltstudier af konkrete anlægsprojekter inden for vedvarende energi.

DaCES var med, da de studerende præsenterede deres resultater og anbefalinger under overskriften ”Et Samfund på vedvarende energi – Antropologiske perspektiver på en bæredygtig energifremtid.”

Hermed et udpluk af deres anbefalinger:

-  De fleste borgere bakker op om grøn omstilling og energianlæg – også i deres lokalområde – de vil bare ikke køres over og sættes uden for indflydelse.

- Et gennemgående problem i anlægsprojekterne er manglende transparens og kommunikation. Borgerne har svært ved at gennemskue beslutningsprocesserne og hvem der er ansvarlig for hvad.

- Man skal undgå at gøre anlægsprojekterne ”smukkere”, end de er. Vær ærlig og inddrag borgerne i det omfang, det er muligt tilpasse anlægget og omgivelserne til deres ønsker. Anerkend borgernes bekymringer for, hvordan anlægget vil påvirke lokalområdet.

- Ofte kan man indtænke elementer i projekterne, som betyder, at anlæggene skaber værdi for lokalområdet og bliver en destination, man har lyst til at besøge.

- Og så skal man huske at evaluere projekterne i månederne og årene efter etablering, så man kan tage ved lære af, hvordan det rent faktisk er at bo ved siden af anlæggene.

DaCES var imponeret over de studerendes arbejde og gode anbefalinger og foreslog, at man samlede dem i et katalog, som virksomheder og kommuner kan bruge i forbindelse med nye anlægsprojekter.

Nanna Bonde, der er Local Engagement Manager hos European Energy, som står bag mange af anlægsprojekterne og er med i projektet, var også meget glad for de studerendes anbefalinger:

- Det er nyttige og relevante observationer og input, som jeg vil tage med i vores videre arbejde. Borgernes opbakning til den grønne omstilling i de kommende år er afgørende, så det vigtigt at skabe en bedre gensidig forståelse hos udvikler af vedvarende energi og borger for, hvad der reelt er på spil for begge parter, når nye anlæg skal implementeres, sagde hun.

Innovationsfonden har netop bevilget omkring 7,5 mio. kr. til projektet DART (The Danish Model for Citizen Engagement in the Renewable Energy Transition), der bygger videre på erfaringerne fra COMON-projektet.
DART-projektet løber fra juni 2023 og tre år frem.

I DaCES håber vi, at resultaterne fra COMON og DART vil være med til at sikre, at borgerne bliver inddraget på konstruktiv vis i kommende VE-anlægsprojekter, så vi kan komme i mål med den grønne omstilling.

Artiklen er en del af temaet Klumme.